Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOEOBD.
3
været fuldgaard, halvgaard eller fjerdinggaard. For Søndre
Ber-genhus vedkommende har dette ikke ladet sig gjøre, da de ældre
jordebøger ingen saadanne oplysninger indeholder for dette amt.
Som veiledning til at forstaa til hvilken tidsalder af landets
historie og forhistorie de forskjellige oldfund refererer sig, tør det
maaske være nødvendigt her at gjentage, hvad jeg i denne
anledning har meddelt i mine forord til beskrivelsen af Buskeruds amt.
Stenalderfundene er ældst og gaar op til den tidligste tid
efter landets bebyggelse.
Efter stenalderen kommer broncealderen, der rimeligvis tager
sin begyndelse over tusind aar før Kristi fødsel. Den har spillet
en mindre fremtrædende rolle hos os, og der gives neppe mere
end 300 fund fra denne tid over det hele land.
Den næste periode, den ældre jernalder, begynder rimeligvis
tre å fire hundrede aar før Kristi fødsel, og den sidste periode,
den yngre jernalder endelig, falder sammen med vikingetiden og
gaar fra slutningen af det 8de aarhundrede til kristendommens
indførelse.
Af de faste oldtidslevninger skriver gravhaugene — jordhauge,
stenhauge, stenringe — sig for det meste fra den ældre og yngre
jernalder, undertiden ogsaa fra broncealderen.
Grave fra stenalderen hører til de største sjeldenheder.
Fra broncealderen skriver sig de saakaldte helleristninger,
indridsede figurer paa klipperne.
Bygdeborgene — rester af mure paa bratte, vanskelig
tilgjængelige fjelde — antages at skrive sig fra den yngre jernalder.
Under rubriken raceforhold er anført tre forskjellige
skalle-former. Dolicokefaler, d. v. s. folk med langagtige hovedskaller.
Denne skalleform er den almindeligste i de fleste af vore østlandske
dale. Det er ogsaa den, man almindeligst finder blandt skaller fra
den forhistoriske tid paa Kjøbenhavns og Stockholms musæer.
Brachykefaler, d. v. s. folk med kort, rundagtig skalle. Denne
skalleform er meget udbredt i vestlandets kystdistrikter. Det er
den samme skalleform, der hyppig findes paa Island, og som er saare
forskjellig fra den, der er næsten eneraadende i danske grave fra
den senere hedenske tid. Mesokefaler endelig er folk, hvis
hovedform staar midt imellem den dolicokefale og den brachykefale.
Da oldtidslevninger, navnlig gravhauge, forsvinder med en
rivende hurtighed i Søndre Bergenhus amt, ikke mindst fordi man
under de videnskabelige undersøgelser — paa grund af manglende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
