Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
27
nordgaaende linje herfra over Evindvik kirke helt op til Vik ved
Sognefjorden (Nordre Bergenhus); mod nord begrænses dette store
grundfjeldsparti, som fortsættes lige over til Sognefjorden, ved
grænselinjen mellem søndre og nordre Bergenhus amter.
Over store dele, navnlig af Hardangervidda, er den herskende
bergart i grundfjeldet for den væsentligste del gammel granit
(gneisgranit).
II. De yngre skiferformationer.
I Kristianiatrakten er grundfjeldet overleiet af løse, oftest let
smuldrende lerskifere med kalkstene, sandstene o. s. v.; altsammen
bergarter, som oprindelig er afsatte i hav, i de ældste geologiske
tidsrum, hvorfra forsteninger er opbevarede, nemlig den kambriske
tid, silur- og devontiden. Inden vort amt har man ogsaa en hel
del skiferafleininger, som er af samme geologiske alder som
østlandets kambriske og siluriske formationer; men der er den store
forskjel, at bergarterne i disse formationer paa vestlandet er af
en ganske anden beskaffenhed, idet de oprindelig løse lerskifere
har undergaaet en forvandling til haardere, vanskeligere smuldrende,
saakaldte krystallinske skifere af forskjellig art (saasom glinsende
skifere eller fylliter, tidligere kaldt „lerglimmerskifer": videre
glimmerskifer, hornblendeskifer, kvartsskifer og forskjellige gneise).
Denne gjennemgribende- omvandling antages temmelig sikkert at
staa i forbindelse med dannelsen af den gamle bergkjæde, der i
det hele og store i retning SSV—NNO strakte sig fra
Stavangerkanten gjennem hele den skandinaviske halvø, og hvoraf i vor tid
kun rester ér tilbage.
At disse nu altid mere eller mindre krystallinske skifere i
virkeligheden er gamle lerskifere, mergelskifere, kalkstene og
sandstene samt feltspatholdige sandstene (saakaldte „sparagmiter"),
altsaa oprindelig sædvanlige lagdelte bergarter, afsatte ved
bund-fældning i hav — fremgaar deraf, at der paa flere steder i samme
er fundet forsteninger, som muliggjør en sammenstilling med
østlandets silurformation.
Disse fund af forsteninger (fossiler) inden amtets grænser er
følgende:
Dictyonema (Dictyograptus) flabelliforme, fundet 1859 af senere
bergmester dr. T. Dahll i alunskiferlignende bergarter høit oppe
i lien i Hulberget paa Hardangervidda, omtrent 1400 m. over havet
og lige i hjørnet af amtet, ved grænsen mellem Bergens,
Kristians-sands og Kristiania stifter. — Denne forstening er hvad man
kalder et „ledefossil", o: den angiver et bestemt lag (nemlig øvre
del af etage* 2) i lagrækken.
* Den kambriske formation, silurformationen og devonformationen er i
Kristianiatrakten delt i 9 etager, hver af dem med mange underafdelinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
