Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Videre kan nævnes en række fund, gjorte af dr. H. Reusch
i 1880-aarene:
I nærheden af Ulven eksercerplads og ved gaardene Vagtdal,
Kuven og Valle, alle i Os paa „Bergenshalvøen"; nær Trengereid
jernbanestation; ved gaarden Dyvik paa sydvestenden af Storen,
og i Bergefjeld midt paa Bømmeløen, mellem gulddistriktet og
Bømmeløens kirke.
Paa alle disse steder har man ganske andre forsteninger end
paa Hulberget, nemlig forskjellige trilobiter (en slags uddøde
krebsdyr), koraller, sneglehuse o. s. v., — alle tilhørende de høiere
(yngre) etager af süurformationen i Kristianiatrakten.
Disse dr. Reusch’s interessante fund er af stor betydning for
forstaaelsen af vestlandets geologi.
At forsteninger er saa sjeldne i de vestlandske skifere, har
sin grund i den gjennemgribende forvandling
(„regionalmetamorfose"), som bergarterne har lidt under det bergkjædedannende
tryk, i stort dyb under den oprindelige overflade, idet den
nuværende overflade, som vi senere skal omtale, skyldes udgravning og
bortføring i stor maalestok („erosion") i langt senere geologiske
tidsrum.
Da forsteninger er det bedste, og i mange tilfælde endog det
eneste sikre middel til inddeling og sammenstilling af de enkelte
led (etager) af lagrækkerne, er det i vort amt, hvor forsteninger er
saa sjeldne, forbundet med store vanskeligheder at gjennemføre
nogen inddeling af de yngre krystallinske formationer, gjældende
for det hele amt. — Vi er derfor her nødt til at gjennemgaa
særskilt de forskjellige omraader af disse yngre skifere.
Paa hele den øde fjeldstrækning fra amtets nordostgrænse
over Hallingskarvet, Hardangerjøkulen, hele Hardangervidda og
videre nedover mod Røldal er selve underlaget af fjeldbygningen,
som ovenfor nævnt, det gamle grundfjeld, der her for en stor del
bestaar af gneisgranit. Selve grundfjeldet er dog i regelen kun
blottet i de dybere udgravede dele. Ovenpaa grundfjeldet er afleiet
en formation, bestaaende af nederst (l) sorte, alunskiferlignende
bergarter, i en lagtykkelse af omkring 50 m.; derover i indtil
omkring 40 m.s mægtighed et lag af (2) „blaakvarts" (en haard,
blaagraa, noget omvandlet kvartssand sten), ofte med en mindre
kalkafleining øverst oppe; herover følger en mægtig afdeling, et par
hundrede m. tyk, af (3) glinsende, oftest grønlige skifere
(fylliter), med krumbladig kruset overflade og ofte med indleining
af kvartslinser. Over denne sidste afdeling igjen kommer kun i
de allerhøieste toppe en endnu yngre afdeling, af (4) mere tydelig
krystallinske glimmerskifere, hornblendeskifere og gneis-bergarter
(den yngre gneisformation).* Denne findes saaledes i toppene
i Hardangerjøkulen og Hallingskarvet, i Haarteigens
cylinderformede top, videre i Nupseggene samt i toppene i den sydvestlige
* Denne blev i ældre arbeider ofte betegnet med navnet >høifjeldskvarts«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
