Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Odde og Tyssedal ved Sørfjorden, i høide henholdsvis 55, 80,
95 og 110 m. o. h.
Ligedan ved Osen ved Maurangerfjorden, i fem trin fra 8 m.
til 120 m. o. h.
Tilsvarende terrasser findes i bunden af næsten hver eneste
fjord, saaledes ved Aakrefjorden, Matrefjorden, i Holmedal og
Kvinnherred, i Jondal ved Øifjord, Ulviksfjorden, Osefjorden,
Gravenfjorden, Samnangerfjord, Fiksensund, nær Bergens by, o. s. v.
Af andre merker paa, at landet tidligere har ligget lavere, og
at det er steget efter istiden, kan nævnes de saakaldte
„strandlinjer"; enkelte af disse er gravet ind i fast fjeld, og ter sig i
heldig belysning over lange strækninger som vidner om længere
tids stilstand af havlinjen under landets stigning. Som eksempel
paa saadan strandlinje kan nævnes den flere km. lange strandlinje
ved nordsiden af Osterfjorden, lige over for Hammer kirke, i høide
med rundt tal 50 m. o. h.
Jordbundens dyrkbarhed inden amtet afhænger fortrinsvis af
udbredelsen af de løse jordlag samt af høiden over havet og
afstanden fra havet, der begge er bestemmende for klimatet; for
nogen del spiller ogsaa beskaffenheden af den faste fjeldgrund en
vis rolle, idet under forøvrigt lige betingelser de løse, men let
smuldrende skiferformationer er fordelagtigere for dyrkning end de
haarde, vanskelig forvitrende granit- og gabbrobergarter samt
grundfjeldet og den yngre gneis.
Der er saaledes neppe nogen tvivl om, at i de herreder, hvor
alunskiferen og de glinsende skifere har større udstrækning i ringe
høide over havet, der beror frugtbarheden og skovens udbredelse
for en del netop paa skiferens opsmuldring; dette er saaledes
tilfælde med Fane (Fjøsanger, Nestun), Os (Lysekloster, Ulven),
Fuse, Haus, Hammer, Voss, Strandebarm, Etne, Fjeldberg o. s. V;
Hvor de løsere skifere kommer høit tilfjelds, giver de,
saaledes som vi allerede tidligere har omtalt, gode beiter; dette er
særlig tilfælde paa Vidda og paa Voss.
Omvendt danner gneisformationerne og blaakvartsen, ligesom
ogsaa labradorstenen og graniterne, hvor de kommer høit tilfjelds,
fuldkommen golde strækninger, ofte næsten uden et græsstraa.
V. Ertsforekomster.
A. Guldførende gange paa Bømmeløen og omgivelser. Paa
Bømmeløen opdagedes guld, som gedigent guld, paa guldførende
kvartsgange^L1882. * Saadanne gange findes her over et
nordsydligt strøg paa en længde af over 25 km. og bredde 5 å 10 km.,
mellem Hovdenæs (paa fastlandet), paa Sveen i syd og den syd-
* Guldet var egentlig allerede opdaget j_JJ!62 af bergmester dr. Tellef
Dahll, men dette fund blev ikke videre beEyendt og førte ikke til noget
praktisk resultat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
