Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
35
Det eiendommelige knæk, som dannes af Sørfjorden
(Odde-fjorden) med fortsættelse Osefjorden paa den ene side og
lodret derpaa Utnefjorden og Kinservik, er sikkerlig ogsaa
fremkaldt ved forholde i den oprindelige bygning. Særdeles
paafaldende er den store, grydeformede forsænkning, som Røldalsvandet
danner; denne maa utvilsomt staa i forbindelse med det forhold,
at grænsen mellem grundfjeldet og den ovenpaa liggende alunskifer
her danner en stor, skaalformig fordybning; den nævnte grænse
ligger nemlig ved Røldalsvandet ikke mindre end 400—700 m.
lavere end ved Dyrskar paa Haukelidveien, ved Vasdalsvandet i
Koldvasdalen og ved skaret mellem Røldal og Seljestad.
Udgravningen af de yngre og løsere skiferafdelinger har derfor, i bunden
af skaalen, kunnet naa dybere ned end i omgivelserne.
Ved fortsættelsen af fjordenes forsænkning op gjennem dalene
finder paa mange steder det høist eiendommelige forhold sted, at
straks ovenfor bunden af fjorden ligger et vand, som i regelen er
tydelig afspærret fra fjorden ved en svær endemoræne (ofte med
laget grus). Vandets overflade ligger derved ofte kun faa fod over
havfladen, medens dybden ofte er paafaldende stor.
Blandt de vigtigste af saadanne ved moræner afspærrede vand
inden amtet kan nævnes:
Sandvenvandet, ca. 2 km. ovenfor Odde og kun 90 m.
over havet, men samtidig 120 m. dybt.
Øifjordvandet indenfor Øifjord (Eidfjord), 17 m. o. h. og
75 m. dybt.
Gravenvand indenfor Gravenfjorden, 30 m. o. h. og 86
m. dybt.
Rullestadvandet ved bunden af Aakrefjorden.
Ved slutningen af istiden laa landet betydelig lavere end nu,
navnlig i det sydøstlige Norge omtrent 200 m. Senere har forholdet
mellem landets og havets niveau forandret sig, antagelig derved, at
landet er hævet. Til forskjellige tider under denne hævning har
de masser af grus og slam, som bræelvene under isens afsmeltning
førte med sig, afsat sig som gamle „ører" (terrasser), der ved
landets fortsatte hævning er bragt op paa det tørre og derfor nu
ofte danner sletter eller moer, i forskjellig høide op gjennem
dalene. Udenfor ørerne afsattes det fineste slam som ler (det
ældste ler, saakaldt „mergeller" med skalrester af sjødyr, som nu
kun lever i ishavets kolde vand, f. eks. ved Spitsbergen; og det
yngre ler, saakaldt „muslingler" med skaller af sjødyr, som nu
lever ved vore kyster).
Inden amtets grænser er disse terrasser neppe paavist høiere
end ca. 125 m. o. h.; muligens fordi bræerne her vesterpaa paa
grund af det bratte og korte afhold mod havet endnu rak langt
ud gjennem fjordene paa en tid, da landet i sin helhed allerede
var steget flere hundrede fod.
Udmerket skarpe terrasser i flere trin bag hinanden findes
f. eks. ved:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
