Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
172,000 tons exportkis (med ganske lav kobbergehalt); gruben er
nu nedlagt.
Kisen forekommer i regelen i lineal-, linse- eller klumpformige
masser i de ovenfor nævnte glinsende skifere, næsten overalt
paa-viselig nær saussuritgabbro.
Af anden art er svovlkisforekomsten ved Lindvik skjærp paa
vestsiden af Sørfjorden i Hardanger; kisen findes her i graa gneis.
C. Nikkelmalmforekoinster. Ved Nonaas nær Lonevaagen
i Hosanger præstegjæld paa Osterøen findes en hel del
forekomster af nikkelholdig magnetkis, hvor man havde nogen drift i
1883—90. Nikkelgehalten i ren, udplukket kis kan her gaa op
6—8 °/0, hvilket efter vore forhold er meget høit; den vanlige
skeidemalm holdt 2—3 °/0, hvilket ligeledes regnes for at være
ganske tilfredsstillende. Som ved vore øvrige nikkelforekomster
optræder ogsaa her malmen i forbindelse med en gabbrobergart (norit).
Ikke nogen af de to forfattere af denne artikel har været paa
stedet, saa vi ikke kan udtale os om forekomstens betydning; men
efter meddelte oplysninger vil vi ikke undlade at paapege, at der
i alle fald kan være en mulighed for, at forekomsten er
drivværdig, dersom ikke prisen paa nikkel synker lavere end nu.
D. Jernmalmforekomster. Som allerede ovenfor omtalt, findes
paa enkelte af de ovennævnte kis- og kobberforekomster en del
jernmalm (magnetjern); undertiden er denne endog aldeles
overveiende, saa forekomsterne gaar over til at være jernmalmgruber.
Af saadanne kan nævnes Jernsmauget grube i Ølve (drevet
omkring 1870).
Af ganske anden art er nogle forekomster af titanrig jernmalm
i gabbro, eks. Bogstø i Skonevig, og i labradorsten, eks.
Lyseknappen paa Radø nord for Bergen.
VI. Nyttige bergarter.
A. Tagskifer og helleskifer findes paa mange steder i
amtet, i størst udstrækning paa Voss; videre i Eikelandsfjorden i
Fuse samt hellebrud desuden ved Solesnæs og Urhelle i Jondal,
ved Ome i Strandebarm o. s. v. — Paa Voss ligger de fleste
brud af tagskifer paa begge sider af Lønevandet, paa østsiden
paa gaardene Lemme, Nordheim, Nekvitne og Opkvitne, og paa
vestsiden paa gaardene Løne, Stoup og Saue; desuden ved
gaarden Moen. De største brud paa Lønevandets østside ligger paa
en strækning af næsten 2 km. mellem Opkvitne (165 m. over havet)
og Lemme (410 m. o. h.); skiferfladerne skraaner som dalsiden,
med ganske svagt fald. Ved Nordheim er inden en
skifermægtig-hed af 22 m. omkring en trediepart brugbar sten. Vosseskiferen
er tykkere og grovere end Valdersskiferen og er baade i farve og
godhed ringere end denne; omvendt ligger den under meget gun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
