Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
41
stigere transportbetingelser og kan derfor leveres billigere. Stenen
transporteres ved lauparstreng fra bruddene ned til Lønevandet.
Den bruges hovedsagalig som ovale „lapheller" og firkantede
„rudeheller" (de sidste størst). Den aarlige produktion har været 200
jernbanevogne paa 5 tons, altsaa 1000 tons.
Vosseskiferen indtager en plads i lagrækken netop paa
grænsen mellem de glinsende skifere og den yngre gneisformation,
lavest i denne sidste; som ovenfor nævnt findes den yngre gneis i
stor udbredelse i amtet, men det er ikke overalt, at den nedtil
begynder med tagskifer.
Dette er dog tilfælde ogsaa paa andre steder end paa Voss;
saaledes har man noget større tagskiferbrud i Eiklandsfjorden i
Fuse, hvor dog den aarlige produktion neppe kan anslaaes til over
2000 m.2 skifer. Desuden er tagskifer paavist paa flere gaarde i
Haalandsdalen, i Strandvik o. s. v.
De vigtigste brud paa helleskifer inden amtet har man ved
Solesnæs og Urhelle, omtrent 5 km. nordenfor Jondal; denne skifer,
som er mørk med store glimmerskjæl. er en glimmerskifer, som
tilhører grundfjeldet. Mægtigheden af den brugbare sten gaar
undertiden næsten op til 20 m. Den giver tykke, tunge, men
holdbare plader, som anvendes dels til fortougsheller og dels til
helletag. — Ved Urhelle arbeider man paa et kolossalt nedraset
fjeldstykke. — Dimensionerne af hellerne er fra 24 til 4 stykker
paa 1 kvadratfavn.
Produktionen af fortougssten (som betales med 1 kr. pr. m.2)
og platningssten er 8000 til 10 000 m.2 aarlig; derhos 500 m.2
heller til tag.
Lignende helleskiferbrud findes ogsaa ved stationen Heldal
paa Vossebanen og ved gaarden Ome i Strandebarm.
For nærmere enkeltheder om tagskifer og heller inden amtet
henvises til prof. A. Hellands arbeide „Tagskifer, heller og
vegstene" (Kristiania, 1898; s. 46—52 og 71—74), fra hvilken bog
ovenstaaende oplysninger er hentede.
B. Vegsten (eller klæbersten, grødsten) er kjendt paa en
mængde steder inden amtet, navnlig i Samnanger, Os, Brudvik,
Jondal, Ullensvang, Strandebarm, Ølve, Manger og Fane. Der har
ved flere af disse steder været brudt vegsten til bygninger i
Bergen (Haakonshallen, Norges bank, børsen, posthuset o. s. v.), men
ingen af bruddene har hidtil vist sig at være af nogen større
betydning. Vedrørende enkeltheder henvises til Hellands ovenfor
nævnte bog, s. 131—138.
0. Marmorlag findes paa flere steder i de yngre krystallinske
skifere," navnlig paa Bergenshalvøen med omgivelser og paa øerne
længere syd i amtet. Lagene er dog oftest lidet mægtige og
marmoren desuden i regelen af underordnet kvalitet. — Brud paa
marmor er anlagt paa Salthellen ved Kvalvaag (Stolmen), hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
