Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIV.
47
amar a) og flere andre korsblomstrede, den store Viola mirabilis,
tjæreblom-ster (Viscaria vulg aris), vildnellik (.Dianthus deltoides), perikum (Hypericum
perforatum og hirsutum), flere af geranierne (Geranium pratem.se o. a.),
springfrø (Impatiens Noli me tangere), mispel (Cotoneaster vulgaris),
kanel-rosen (Rosa cinnamomea), flere Potentiller (Potentilla norvegica, argentea,
maculata) og endelig flere af de erteblomstrede, saasom gul kløver og
hare-kløver (Trifolium agrarium og arv ense), vildastragel (Astragalus glycyphyllus),
Orobus vemus, foruden en hel del andre.
Den ydre kyst er gold og nøgen. „Overalt i skjærgaarden",
siger Norman (1. c. p. 283—284) „er stormens uheldsvangre
indflydelse paa vegetationen iøinefaldende. Man sammenligne kun
den, der findes paa østsiden af øerne med vestsidens, de
skovklædte øers med de skovløses, de veirhaarde lokaliteters med de i
ly liggendes. Ja stormens magt er undertiden saa stor, at det
usle krat, som vokser i klippekløfterne paa de skovløse øer, ikke er
istand til at hæve sig over randen af den klippevæg, der giver
det ly, men her ophører med et, som om det var beskaaret med
en gartners saks."
Men i disse, nu saa øde og skovløse kystegne, hvor de
brunlige torvmyre kranses af nøgne berge og tarvelige lyngmarker, har
der i længst svundne tider vokset skov. Thi langs vor nøgne kyst
lige fra Lister til Nordvaranger finder man i myrene rodstubber og
stammer baade af bar- og løvtrær, og undertiden af vældige
dimensioner. I de sydlige egne er rester af eg og hassel hyppigere,
furen findes lige op til Nordvaranger og nordligere, end den
nu vokser.
I sin udprægede skikkelse findes kystfloraen kun i amtets
ydre dele, i skjærgaarden, paa de større øer og de vestligste dele
af fastlandet. Amtets indre dele har en plantevekst, som mere
nærmer sig østlandets. Enkelte af kystplanterne, som f. eks.
Erica cinei-ea, Hymenophyllum o. n. a., vokser kun i de vestligste
egne. Andre gaar længere eller kortere ind mod det indre. I
Strandebarm findes endnu en hel del af dem, enkelte som f. eks.
Digitalis gaar lige ind til Voss og Odde. I disse indre egne pleier
kystplanterne at drage sig op i de subalpine egne. Thi
høide-klimatet er fugtigere og har ikke saa streng vinterkulde som de
indre mere lukkede dale, saa at det i disse henseender mere ligner
kystens. Skulde man drage en østgrænse i amtet for den mere
udprægede kystflora, saa vilde den komme til at gaa gjennem
Kvinherred, Strandebarm, østom Bergen og nordover til Bolstadøren.
Paa fastlandet søndenfor Hardangerfjorden i de vestom
Folge-fonnen liggende egne er af sjeldnere planter bl. a. følgende
at mærke.
I Sveen: Bumex maritimus; Fumaria muralis, ugræs i agrene (ogsaa
i Etne og Fjeldberg).
I Etne: Jasione montana (nordgrænse vestenfjelds), en plante, som
hører til blaaklokkefamilien, men som har talrige smaa blaa blomster
samlede i et hoved; Festuca gigantea, Carex silvatica, Polystiçhum cristatum. •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
