Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
ved de inderste arme af vor dybeste fjord, Sognefjorden, mindre
i Søndre Bergenhus amt. Men ogsaa her findes i de indre dele
enkelte egne med en saagodtsom ublandet østlandsk flora,
hvorom mere nedenfor.
Som bekjendt ergranen et meget sjeldent træ gaa vestlandet^
I Forstforeningens aarbog 1884 p. 77—88 har A. T. Gløersen i
en afhandling om vestlandsgranen givet nøiagtige oplysninger om
granens forekomst i Søndre Bergenhus amt. Af disse hidsættes:
Voss er det eneste sted vestenfor Langfjeldene, som har granskov
af nævneværdig udstrækning. Paa elvemoerne i Voss er furen
næsten eneherskende, men paa skyggesiden af Kvislerottingen fra
Hardangergrænsen og 6—7 km. vestover, især paa Flatlandsmoen
optræder granen paa sine steder skovdannende og i ren bestand.
Fra Voss er granen udbredt vestover, men i stærkt aftagende
mængde gjennem annekset Evanger. Enkelte graner findes endnu
paa begge sider af Bolstadfjorden. I Modalen 2—400 m. o. h.
findes i Otterstad sætermark Norges vestligste granskov, 2 km.
lang, iy2 km. bred, stærkt blandet med birk og fure. Norges
vestligste vildtvoksende gran staar i gaarden lille Urdals udmark
23" 17’ ø. 1. Ferro. — Fra Voss gaar granen ogsaa over til Graven
i Hardanger, hvis gamle navn var Granvin. Paa den første
Har-dangergaard (Moen) er granen endnu talrig, men allerede et par
km. fra Vossegrænsen aftager mængden betydelig og nedigjennem
Graven findes granen kun enkeltvis eller klyngevis. De graner,
som findes i de øvrige dele af Hardanger, kan næsten tælles.
Saaledes findes der et par graner vest om Gravensfjorden; øst om
Fiksensund paa Klejven i Østensjø findes et holt paa henved 50
smaagraner mindst 500 m. o. h.; i Eidfjord findes 2 graner i
dalen ovenfor Vøringfos, den ene ca. 830 m. o. h.; Ullensvang har
tre vilde graner; Oddedalen ligeledes 3, og i Røldal, hvor der i
selve hovedbygden med stort og smaat kun findes i alt 20
fure-trær, er der kun en levende gran; den staar i den øverste birkeli
ovenfor Oksestølen og er iy2 m. høi.
Den i vore granskove saa hyppige blaavsia- (Hepatica triloba)
vides i hele Bergens stift Jjuxl med vished at være fundet paa et
eneste sted, nemlig paa Varaldsøen^ i Strandebarm.
Og af andre mere almindelig kjendte arter, som er mere eller
mindre hyppige østenfjelds og nordenfjelds i lavlandet, men som
er meget sjeldne eller ganske mangler i vestlandets ydre kystegne,
skal vi alene nævne:
Strudsebregnen (Struthiopteris germanica), storekonval (Convallaria
Polygonatum), istervidie (Salix pentandra), tysbast (Daphne Mezereum),
kjæmpe (Plantago media), agertistel (Cirsium arvensej, gjeteskjæg
(Trago-pogon pratense), de tre stærkt lugtende læbeblomstrede (Calamintha Acinos,
Clinopodium og merian, Origanum vulgaré), søtvider (Solanum dulcamara),
kongelys (Verbascum nigrum og Thapsus), torskeflab (Linaria vulgans),
Marianøklebaand (Primula ver-is), vintergrøn (Pyrola rotundifolia), Torilis
Anthriscus (en skjermplante), hvid stenbræk (Sedurn album), frøstjerne
(Tha-lictrum flavum og simplex, knapblomster (Trollius europæus), stormhat
(Aconitum septentrionalé), vortegræs (Chelidonium majus), bækkekarse (Cardamine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
