Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIV.
53
Chr. Smith (Topogr.-statist. Saml. 2. del, 2. hefte. Chri.a
1817) angiver saaledes birkegrænsens høide i Ullensvang, paa
østsiden af Sørfjorden, til 907 m. o. h., men paa fjordens vestside
(under Folgefon) til 659 m.; i Hardangerskaret (Maurangerfjorden)
ligger den 597 m. o. h. og paa Jønnekvitingen mellem
Strandebarm og Fuse 573 m. o. h.
Furegrænsen under Folgefon mod Sørfjorden angives af den
samme forfatter at ligge 626 m. o. h.
At trægrænsen i fortiden har ligget høiere end nu, sees af de
i torvmyrene ovenfor den nuværende trægrænse forekommende
trærester. Saaledes er der (af A. Dal) endog fundet rester af
furen paa Hardangervidden ved Nordmandslaagen i en høide af
mindst 1264 m. o. h.
Paa de lavere fjelde ijde ved kysten er floraen i høieste
grad ensformet; og fattig er den ogsaa paa fjeldene omkring
Folgefonnen. Noget rigere er den paa Voss og i
Røldals-fjeldene, hvor flere af vore fjeldvekster har sin sydgrænse hos
os; men den rigeste fjeldflora i amtet findes paa fjeldene øst om
Sørfjorden.
Naar man har overskredet grænsen for de kuldskjære løvtrær,
kommer man op i den subalpine region. I den nedre del af denne
findes endnu fureskov, men over fureskovens grænse er der et
belte af birkeskov, indtil endelig ved birkegrænsen al skovvekst
slutter.
I de subalpine skov- og fjeldlier kan planteveksten være
særdeles frodig, men rig paa sjeldne arter er den ikke. I disse
frodige lier er græsset stundom mandshøit; her vokser den giftige
stormhat (Aconitum septentrionale) med de store, haandformig delte
blade og den høit opragende klase af blaa blomster. Denne plante
skyr kystfjeldene; den findes kun i de indre fjeldegne fra
Val-dalen op til Eidfjord og Ulvik. Ved sit staselige udseende og sin
giftighed ligner den rævebjelden (Digitalis); det er ligesom disse
erstatter hinanden, thi der, hvor den ene ophører at vokse,
begynder den anden. De mødes saaledes i Osedalen i Ulvik.
Sammen med stormhatten findes i lierne den store,
hvidblom-strede Ranunculus aconitifolius, kvannen (Archangelica officinalis),
bjønnetort (Mulgedium alpinum) med store klaser af blaa
blomsterkurve, den store klokkeblomst, Campanula latifolia, med
indtil 2 tommer lange, hvide eller blaa blomster, som sidder i
rig-blomstrede klaser, den staselige, rødblomstrede gjeterams
(Epilo-biurn angustifolium), baldrian (Valeriana sambucifolia), den store,
rødblomstrede tidselart (Oirsium heterophyllum) med blade, som er
sølvhvide paa undersiden, et par store græsarter, flere høivoksne
bregner, den store fjeldform af syre (Bumex Aret osa),
storblomstrede blaa forglemmigeier (Mysotis silvatica), røde geranier (Geranium
silvaticum), store gulblomstrede Hieracier, røde skovlyohnis
(Melan-drium silvestre), hvide stjerneblomster (Stellaria nemorum) og flere
andre; i disse lier bliver vidiekrattet stundom mandshøit; det dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
