Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
nes dels af grønne, dels af graalodne vidier (graavidier), og af
begge er der flere arter.
Disse frodige lier fortsætter endnu paa gunstige steder langs
fjeldbækkene indtil høit over trægrænsen. Men stiger man endnu
høiere begynder vidiearterne at forkrøble. De kryber langs
marken som et lavt, neppe fodhøit krat og forsvinder endelig ganske.
Sammen med vidierne vokser paa fjeldet ogsaa andre buske som
eneren og dvergbirken (Betula nana), og de gaar omtrent til samme
høide som de større vidiearter. Paa Voss er imidlertid Betula nana
ikke bemærket, saa den der ialfald er sjelden.
En plante, som er eiendommelig for vore sydlige fjeldtrakter
og som er hyppig i lierne paa amtets indre fjelde er Gentiana pur
-purea, en sydeuropæisk - fjeldplante med en meget bitter rod, som
er officinel, og med store, røde blomster, der lugter svagt af roser.
Den er kjendt blandt folket under navn af søtrot.
Den egentlige fjeldflora er paa Voss fattig og dannes alene
af endel af vore almindelige fjeldplanter, endel Saxifrager med
hvide, gule og røde blomster, Silene acaulis med rigtblomstrende
røde tuer, den røde fjeldnellik (Viscaria alpina), Gentiana nivalis
med de straalende blaa blomsterstjerner, den buskformede,
lyng-lignende Azalea prommbens, som ligger nedtrykt til marken i matter,
der kan være ganske røde af blomster; den hvide farve er
endvidere repræsenteret ved Arabis alpina og Cerastier, den blaa af de
to vakre Veronica-arter (V. alpina og V. saxatilis); endvidere kan
nævnes som voksende paa Vossefj eldene den vanilleduftende,
blaa-blomstrede Saussurea alpina, Thalictrum alpinum med fint delte,
bregnelignende blade,,rypebær (Arctostaphylos alpina), de smaa
dverg-vidier Salix herbacea og S. reticulata (den sidste med under
sølvhvide, netaarede blade), smørbuk (Rkodiola rosea), Alchemilla alpina
og endel andre af vore almindelige fjeldplanter. Og høiest oppe,
ved randen af de smeltende snefonner staar renblomsten eller
is-ranunklen (Banunculus glacialis) blandt gruset med sine saftfulde
blade og de vakre blomster, som i begyndelsen er hvide, men
senere bliver mørkrøde.
Paa fjeldene øst om Sørfjorden, især omkring
Haar-teigen og Grananuten paa Hardangervidden, er fjeldfloraen
rigere end noget andet sted i amtet. Vor fjeldflora er af
arktisk oprindelse. Den har en mærkværdig lighed med Grønlands
flora; thi størstedelen af vore fjeldplanter gjenfindes i
Grønland. Men de fleste af denne floras arter taaler ikke kystfjeldenes
milde vintre. Disse planter begynder at spire, strax temperaturen
stiger over frysepunktet, derfor maa de ogsaa om vinteren helst
dækkes" af sneen, for at ikke de unge skud skal ødelægges af
frosten. Dette er uden tvivl grunden til, at vore kystfjelde har
saa faa egentlige fjeldplanter. De rigeste kolonier af arktiske
planter findes hos os i de indre mod havluften beskyttede, mere
kontinentale fjeldtrakter. En saadan koloni, den sydligste, men
ogsaa en af de fattigste i Norge, findes paa Hardangervidden (og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
