Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIV.
55
altsaa øst om Folgefonnen), især paa de løse glimmerskifere
omkring Haarteigen og Grananuten. Her vokser foruden de
almindelige fjeldplanter tillige flere mindre hyppige, saasom: Catabrosa algida,
et bitte lidet græs, som vokser paa grus, fugtet af smeltevandet
fra den evige sne, Carex ustulata med de kulsorte hængende aks,
den kastaniefarvede Juncus castaneus, Koenigia islandica, en bitte liden
uanseelig plante, som vokser blandt fugtig mose, den eneste
enaarige af vore fjeldvekster, den blaaviolette Primula scotica, den
vakre, hvidblomstrede Dryas odopetala, blaa Astragalus alpinus og
Oxytropis lapponica, to til ertefamilien hørende planter, endvidere
Alsine strida, Juncus arcticus, Carex rariflora, Vahlbergella apetala,
Poa flexuosa, og endelig den sjeldneste af dem alle, Arenaria ciliata,
cn liden hvidblomstret plante, som findes fleresteds i Nordland
og Finmarken, men som søndenfor Alstenø kun er fundet paa to
steder, nemlig paa Bavnanaasi i Urland i Sogn og ved
Munkebosæter i nærheden af Haarteigen.
I topogr.-hist. beskrivelse over Buskeruds amt af J.
Vibe har jeg paa p. 26—28 givet en almindelig oversigt over den
norske floras indvandringshistorie siden istiden under vekslende
klimatiske forhold. Da denne fremstilling vedrører hele landet og
har anvendelse ogsaa paa Søndre Bergenhus amt, vil jeg henvise
læseren til den.
Dyreliv.
Hjorten forekommer endnu i enkelte af amtets herreder,
men, som det synes, i stedse aftagende antal. Talrigst er den i
Os og Fuse herreder, ligesom Masfjorden altid har været et af de
distrikter, hvor den stadig har havt tilhold. Sjeldnere er den i
Sund, Hosanger og Lindaas.
Vildrenen, der tidligere i store flokke havde tilhold paa
Har-dangervidden og de tilstødende fjeldplateauer, er nu særdeles
reduceret i antal, dels paa grund af en hensynsløs jagt, som især
blev drevet i enkelte distrikter kort efter jagtterminens aabning i
august; dels har individerne fortrukket, efterat de tamme
rensdyrhjorde er blevne indførte.
Ved kysterne strander undertiden store flokke af delfiner,
saasom af grindhval (Globicephalus melas), af hvidskjævinger
(Del-phinus acutus) og af hvidnæser (Delphinus albirostris); og under
sildefisket samler sig ofte i mængde spækhuggere (Orca gladiator),
foruden den almindelige sildehval (Balaenoptera musculus). Paa
enkelte steder udenfor Bergens-kysten har i aarhundreder foregaaet
en temmelig regelmæssig fangst af den mindste af de nordatlantiske
bardehvaler, vaagehvalen (Balaenoptera rostrata).
Kystens milde havklima bevirker, at adskillige fuglearter, der
ellers tilhører trækfuglenes gruppe, er istand til at overvintre her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
