- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
60

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.

er den mellem Korsnes paa fastlandet og Sartorøen ikke mere
end 527 m.*

Noget lignende er tilfældet med Hjeltefjorden. Der er
vekslende dybdeforhold indover fjorden; men dybden bliver intet sted
større end den er straks indenfor indløbet; men Hjeltefjorden
trænger heller ikke saaledes, som de andre fjorde, ind i landet,
men har sit løb langs kysten mellem de yderste øer i vest og en
del større øer og halvøer i øst.

Derimod er alle sund og fjorde, der forbinder Korsfjorden og
Hjeltefjorden med den indenfor liggende Byfjord ved Bergen ulige
grundere end denne. Det trange løb, der fra Korsfjorden trænger
op til Byfjorden, er saaledes i en lang strækning under 100 m.

Paa det grundeste i det smale løb nordost for

Liataarnet paa Sartor er den kun .... 79 m.

Sundet mellem Askøen og lille Sartor,
hvorigjennem Hjeltefjorden munder ud i
By-fjorden, er i sit grundeste parti ikke mere
end omkring...........25 m.

Herløfjorden er i sit østligste parti, hvor den
munder ud i Byfjorden, dyb, men i sit
vestligste parti, hvor den er meget trang, er
den paa sit grundeste ikke mere end omkring 20 m.

Ra dø fjorden er i sit østligste parti ikke mere end 57 m.
Ogsaa i sit vestligste er den grund.

Den indenfor disse sunde liggende Byfjord

derimod har loddede dybder paa indtil. . 505 m.

Mellem Byfjorden og Osterfjorden, ret ud for
Hammer kirke, synes der at være en tærskel,
der skiller de to fjorde. Her er dybden i
fjordens midtparti ikke mere end .... 226 m.

6 ä 7 km. længere ind, udenfor Hosanger kirke

er den derimod.......... 482 m.

Et par km. længere inde, syd for Fotlandsvaag,
synes der at være en ny tærskel. Her er
den loddede dybde kun....... 207 m.

Men indenfor dette sted kommer det inderste
og tillige det dybeste bassin i hele det her
behandlede fjordsystem. Her er loddet
dybder paa indtil......... 640 m.

* Ovenfor er Bjørnefjorden og Samnangerfjorden betragtet som en
fortsættelse af Selbjørnfjorden. Dette er korrekt, naar man lægger
hoved-vegten paa retningen. Vil man derimod tage overveiende hensyn til
dybden og bredden, bliver det naturligere at Detragte Bjørnefjorden og
Samnangerfjorden som en fortsættelse af Korsfjorden. Tænker man sig
landet hævet, vikle Selbjørnfjorden og dens forbindelse med
Bjørnefjorden være lukket og afskaaret længe før Korsfjorden cg dens
forbindelse med Bjørnefjorden. Se forøvrigt om fjordenes geologiske dannelse
under geologi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free