Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOPOGBAFI. 61
Noget lignende er tilfældet med Osterfjordens
anden arm, Sørfjorden. 10 å 12 km.
indenfor indløbet ved Garnes er der en tærskel,
hvor der kun er loddet.......158 m.
men en halv snes km. længere inde ved
Trengereid har bassinet en dybde af..... 373 m.
Fensfjorden er, ligesom de andre fjorde, dybere i sine indre
partier, end straks indenfor mundingen.
Indenfor mundingen var den, som oven anført 420 m.
men 30 å, 40 km. længere inde har den
dybder paa............. 584 m.
Fensfjordens arm, Masfjorden, er 3 å 4 km.
fra indløbet . . ■ .........160 m.
5 å 6 km. læDgere inde, udenfor Bergsvik,
derimod............. 455 m.
En noksaa tydelig opfatning af forholdene vil man faa, naar
man tænker sig landet hævet 250 m. Indløbet til
Hardangerfjorden vilde da være lukket og ligesaa sundene mellem denne og de
nordenfor liggende fjorde, Stoksund, Langenuen og Loksund.
Derimod vilde den nuværende Hardangerfjord danne to store
indsøer, den ene mellem Bømmeløen, Stordøen, Huglen, Halsenøen i
vest og nord, og fastlandet i syd og øst, den anden, der vilde
faa en uhyre udstrækning, kom til at bestaa af hele
Hardangerfjordens indre bassin, fra Husnestangen og Huglen i syd og næsten
lige til bunden af Eidfjord og Sørfjorden i øst. Hele
Selbjørnfjorden, Korsfjorden, Bjørnefjorden og Samnangerfjorden vilde
danne en mægtig sø, der vilde lukkes ud fra havet ved de
grundere partier ved fjordmundingerne. Endvidere vilde Byfjorden
med de tilgrænsende dele af Herløfjord, Osterfjorden og
Sørfjorden danne en stor indsø, skilt fra havet ved brede
landstrækninger. De indre partier af Osterfjorden vilde danne to mindre
vande. Det indre parti af Osterfjordens arm, Sørfjorden, vilde
komme til at danne et eller flere vande.
De yderste partier af Hjeltefjorden vilde maaske ved en smal
rende komme i forbindelse med havet, der udenfor Hjeltefjordens
og Fensfjordens mundinger er dybere end længere syd. De indre
partier vilde derimod danne et par vande. Hjeltefjordens arm,
Mangerfjorden, der er temmelig dyb, 441 m., vilde rimeligvis
komme til at danne en sø for sig. Det samme vilde blive tilfælde
med de dybere partier af Lygrefjorden.
Fensfjorden vilde rimeligvis, selv om landet hævde sig 250 m.,
vedblive at være en fjord, men med et meget snevert indløb,
ligesom Hjeltefjordens ydre partier. Dens arm Masfjorden derimod
vilde blive skilt fra Fensfjorden og dens indre partier danne
en indsø.
Fjordene som forbindelsesveie. Da kun de allerinderste
partier af fjordene, samt de mindre poller og viker fryser, danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
