Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Efter seiren i Hafrsfjord holdt Harald Haarfager mest til i
„midten af landet", som det heder, d. v. s. i Gulathingslagen, og
da vel nærmest i Hørdaland. Et sagn fortæller, at det var Gyda,
kong Erik af Hørdaland s datter, der gav kong Harald det svar, da
han friede til hende, at hun ikke vilde egte ham, før han havde
underkastet sig hele Norge og var bleven enekonge der, ligesom
kong Erik var enekonge i Sverige og kong Gorm i Danmark, et
svar, hvorved hun bragte ham paa den tanke at underlægge sig
hele landet.
Sagnet er dog lidet sandsynligt, eftersom kong Erik af
Hørdaland jo netop var en af de høvdinger, der kjæmpede mod kong
Harald i Hafrsfjord. Rimeligere er det sagn, der lægger hine
ord i munden paa Ragna den overmodige, en rig og fager pige,
der skal have eiet det meste af Land, Thoten og Einabygden.
Da kong Harald giftede sig med Ragnhild, datter af kong
Haarek af Danmark (kong Erik af Jylland, som han kaldes i
sagaerne), skal han ogsaa, efter hvad en af hans skalde (Thjodolf
eller Hornklove) beretter, have forskudt 9 hustruer, og blandt
disse: „hørdske piger". Det tør vel være, at Gyda har været en
af dem, han forskjød.
Ifølge enkelte sagaer skal kong Harald med den hørdske Gyda
have havt tre sønner, Guthorm, Haarek og Gudrød. Ifølge Snorre
Sturlassøn var hans sønner med Gyda derimod: Aaluf, Rørek,
Sigtryg, Frode og Thorgils. Hvem disse prinsers moder end var,
spiller de i hvert fald ikke nogen rolle i vore sagaer. Om
Thorgils og Frode heder det rigtignok, at de herjede paa Skotland,
Irland og Bretland, at de var de første nordmænd, der erobrede
Dublin, at Frode blev forgivet, og at Thorgils blev konge over
Dublin, men blev sveget og dræbt af irlænderne.
Dette er imidlertid en feiltagelse, i alle fald for Thorgils
vedkommende. Thorgils omtales nemlig i de irske annaler. Han
underkastede sig ifølge disse ikke alene Dublin, men hele Irland,
indtil han blev lokket i et baghold og myrdet af irlænderne. Men
dette skeede i aaret 848, altsaa paa en tid, da’ Harald Haarfager
maaske ikke endnu var født. Aarstallet er paalidelig^ da
begivenheden omtales ikke alene i de irske, men ogsaa i de samtidige
frankiske annaler.
I disse fortælles der nemlig under aar 847, at irlænderne blev
skatskyldige til nordmændene, og under aar 848, at Irlands konge
i anledning af befrielsen fra nordmændenes herredømme sendte et
gesandtskab til kongen af Frankrig for at bede om tilladelse til at
reise gjennem hans stater paa en pilgrimsfart til Rom.
Af de andre angivelige sønner af Gyda og Harald fik Rørek
og Gudrød store forleninger i Hørdaland og Sogn. Det heder
imidlertid i Egils saga, at Erik Blodøks, søn af Harald og kong
Haareks datter, Ragnhild, fik Hørdafylke og Firdafylke i forlening.
Erik skal ogsaa have opholdt sig ved hirden, naar han ikke laa
i viking.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
