Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
69
Den af kong Haralds sønner, der kom til at spille den største
rolle i vor historie, Haakon Adelstensfostre, var født af en „hørdsk
pige". Han var nemlig søn af en ætling af Hørda-Kaare, Thora
fra Mosterøen. Hun kaldtes paa grund af sin høide Mosterstang.
Ved Haakons fødsel befandt kong Harald sig paa kongsgaarden
Sæim ved bunden af Lygrefjorden i Nordhordland. Da Thora
skulde føde, opholdt hun sig paa Moster; men Sigurd Ladejarl tog
hende ombord paa sit skib for at føre hende til Sæim. Han maatte
imidlertid, endnu før de naaede frem, sætte hende iland paa
Haakonhellen, straks søndenfor Alvøen. Her bragte hun barnet til verden.
Sigurd jarl gav ham navnet Haakon. Gutten forblev hos sin
moder og opholdt sig paa kongsgaardene. Senerehen blev han sendt
til kong Adelsten af England til opfostring.
Da Harald Haarfager laa paa sit dødsleie 932, udnævnte han
Erik Blodøks til overkonge; men han blev i begyndelsen kun
anerkjendt i Gulathingslagen, medens vikværingerne og trønderne
tog andre af kong Haralds sønner til konger. Disse blev en efter
en overfaldte og dræbte af Erik; men hans eget herredømme blev
kun kort. Thi da Haakon Adelstensfostre to aar efter, i 934,
kom til Norge, blev han hyldet som konge først i Trøndelagen og
saa i Oplandene og Viken, og kong Erik, der forgjæves søgte at
samle en hær i Gulathingslagen, hvor flere mægtige mænd forlod
ham og gik over til Haakon, maate forlade landet og drog først til
Orknøerne, herjede saa paa Skotland og England og blev sluttelig
jarl i Northumberland.
Den tid, da Haakon Adelstensfostre regjerede, holdt han ogsaa
for det meste til i Gulathingslagen. Denne del af landet fra
Bygjarbit til Ståt stod under hans umiddelbare herredømme, medens
der i Oplandene og Viken herskede underkonger af Harald
Haar-fagers æt, og det nordenfjeldske stod under bestyrelse af Sigurd
jarl. Det var ogsaa paa Fitje i Søndhordland, at kong Haakon faldt.
Kong Haakon var til gjæstebud paa Fitje (paa nordvestkanten
af Stordøen), heder det i sagaen, og havde foruden sin hird mange
bønder om sig. Da kom Erikssønnerne seilende ind med en stor
flaade. Hæren bestod mest af danske hjælpetropper. Man var i
begyndelsen bange for at melde kongen flaadens ankomst, fordi
han strengelig havde forbudt at bringe falske meddelelser om ufred;
men endelig vovede skalden Eyvind Finssøn (Skaldespilder kaldet)
at meddele, hvad man havde seet. Det viste sig ogsaa, at han
havde ret. Kong Haakon ytrede da, at han nødig vilde bringe
sine mænd i altfor megen fare, eftersom fienden havde en
overmaade stor overmagt; men han vilde paa den anden side nødig
fly, hvis forstandige mænd ikke fandt det altfor urimelig at møde
fienden. Da de skjønte, hvorledes kongen vilde have det, heder
det, svarede de enstemmig, at de heller vilde falde den ene
oven-paa den anden end fly for danerne.
Haakon fylkede da sine hirdmænd og de tilstedeværende bønder.
Samtidig gjorde Erikssønnerne, hvis anfører var Harald (den senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
