Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. 71
en svoger af Ulf, om at komme ud og følge med ham ind til kongen. Hertil
var Ølve villig. Skallagrim gik nu ind selvsjette, de øvrige blev staaende
udenfor for at passe paa vaabnene. Skallagrim stillede sig lig bag ved Ølve,
som forestillede ham for Harald og nævnte hans erende. Kongen saa med
beundring paa den kjæmpesterke, skaldede mand og tilbød ham baade bod
og stor hæder, hvis han vilde træde i hans tjeneste. Men Skallagrim afslog
tilbudet, forlod straks gaarden, skyndte sig bort over vandet og reiste hjem.
Der fortælles videre, at Harald, der var forbitret over, at Skallagrim afslog
hans hædrende tilbud, lod sætte efter ham for at dræbe ham; men at Ølve
havde ladet hugge hul i alle baadene, saa at mændene ikke kunde komme
over Evangervandet og derfor maatte afstaa fra forfølgelsen. Skallagrim og
hans fader, Kveldulf, forstod imidlertid, at det efter dette ikke var raadeligt
at forblive længer i landet, og de drog derfor til Island.
Flere af de bedrifter, der tillægges Skallagrims søn, Egil Skallagrimssøn,
skal ogsaa have fundet sted i Hørdafylke paa kong Haralds og kong Eriks
tid. Hans saga lyder, forsaavidt som den er knyttet til Hørdafylke, saaledes:
Egil var gift med Aasgerd, datter af en vis Bjørn. En anden datter
af Bjørn al andet egteskab, Gunhild, var gift med en anden mægtig
mand ved navn Berg-Anund, der boede paa Ask paa øen Fenring (Askøen
vest for Bergen). Da nu Bjørn døde, tog Berg-Anund hele arven, og Egil
drog derfor fra Island til Ask for at kræve sin ret af Berg-Anund; men
denne vægrede sig for at anerkjende Egils fordring. Egil stevnede ham da
til Gulathing, og dommen holdt paa at falde ud til hans fordel; men
dronningen, Gunhild, der var fiendtlig stemt mod Egil, blandt andet fordi han
havde dræbt en af kongens aarmænd, sendte sin broder Alf Askmand hen
med bevæbnede folk og lod ham ødelægge dommerstedet og jage dommerne
bort, hvilket gik af uden blodsudgydelse, da folk paa grund af thinghelgen
var ubevæbnede.
Nogen dom blev der saaledes ikke af, og der faldt skarpe ord mellem
kong Erik og Egil, og da Egil forlod thinget og seilede bort, blev han
forfulgt af .kongen. Han undkom og fik under flugten leilighed til at dræbe en
af kongens hirdmænd med sit kastespyd.
Kongen lyste nu Egil utlæg; men Berg-Anund og hans broder Hadd,
der var en stor viking, fandt det dog raadeligst at sidde mandsterke paa sine
gaarde. Kongen lod desuden en af sine frænder, Frode, tage sæde med en
del mænd paa kongsgaarden Aalrekstad (nu Aarstad ved Bergen). Hos
Frode efterlod han ogsaa sin søn Ragnvald, der dog endnu kun var en gut.
Imidlertid havde Egil rustet et skib for at fare til Island. Yed Alden
udenfor Firdafylke traf han nogle fiskere, som meddelte ham, at kongen
havde lyst ham utlæg. Da fiskerne kom iland, fortalte de, at Egil var paa
veien til Island. Denne efterretning kom ogsaa til Berg-Anund, som blev
meget glad, sendte stridsmændene fra sig og roede ud til Aalrekstad og
indbød Frode til gjæstebud, en indbydelse, som Frode modtog. Kongesønnen
Ragnvald var nu alene igjen paa Aalrekstad med stridsmændene. Men da
Frode var borte, fik han ogsaa lyst til at more sig og reiste med sine mænd
til Herlø, nordvest for Askøen, for at besøge sin fosterfader Skegg-Thore,
som boede der. Imidlertid havde Egil faaet vindstille, og da det endelig
blæste op, truede det med storm, saa at han atter seilede ind under land.
Han lagde til ved Herdlevær yderst i seilleden. Her fik han nys om, hvor
hans fiender var, og roede nu selvattende med en stor baad ind til Fenring,
hvor han kom om aftenen. Han gik her ene iland, hvor han traf nogle
gjætergutter, som fortalte, at de maatte passe paa buskapen hver nat, fordi
der var en bjørn paa øen, som havde gjort megen skade. Egil sagde, at han
selv havde været ude for bjørnen og paaviste det sted i skoven, hvor den
nu skulde være. Hvis Frode og Berg-Anund vilde dræbe den, var det netop
god anledning til at træffe den nu. En af gutterne løb da op og meldte
Berg-Anund dette, medens Egil fjernede sig. Da Anund, Frode og Hadd fik
høre, hvad gutten sagde, væbnede de sig skyndsomt og ilede nen til det
angivne sted. Her saa Berg-Anund noget røre sig i krattet, og han bad
derfor Frode og Hadd stille sig mellem krattet og skoven for at hindre bjørnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
