Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
fra at slippe ind i denne, medens han selv gik løs paa den og angreb den.
I krattet traf Anund imidlertid ikke bjørnen, men Egil, som efter en kort
kamp fældte ham. Da Hadd og Frode saa Anund falde, ilede de til; men
Egil kastede sit spyd mod Frode, som gjennemboredes, og vekslede saa
sværdhugg med Hadd og dræbte ham. Derpaa samlede han sine folk, drog
op til gaarden Ask, dræbte alle mændene, 15 eller 16 i tallet, røvede, hvad
røves kunde, og tilintetgjorde det øvrige, hvorpaa han og hans mænd roede
ud gjennem sundene til Herlø. Her mødte de Ragnvald og hans folk.
Ragnvald havde nemlig hørt, at Egil var kommet til Herdløvær, og vilde nu
varsko Anund. Da Egil saa kongebaaden, lod han sine mænd ro saa haardt
mod denne, at den kantrede, og de, som sad i den, faldt i vandet. Han lod
dem derpaa alle dræbe. Saa drog han op paa Herlø og plyndrede gaarden,
fra hvilken Skegg-Thore og hans folk flygtede i største hast. Men paa øen
reiste han nidstang mod kong Erik. Nidstangen bestod i en hasselkjæp,
hvorpaa han satte et hestehoved med de ord: »Her sætter jeg op nidstang
og vender dette nid mod kong Erik og dronning Gunhild.» Han vendte
nu, fortæller sagaen videre, hestehovedet mod land og vedblev: »Dette nid
vender jeg mod alle de landvætter, som bebo dette land, saa at de alle fare
paa vildsomme veie, og at ingen kan kjende eller hitte sit hjem, førend de
har jaget kong Erik og dronning Gunhild af landet.» Han ristede ogsaa
disse ord i runer paa stangen. Derpaa drog han til Island. Saaledes
fortælles der i Egils saga. - Ved at reise nidstang tænkte man ikke alene
at forhaane sin modstander, men troede ogsaa, at man kunde tilføie ham
virkelig skade.
Fra kong Haakons tid fortæller sagaen en begivenhed fra Voss. Her
boede en mægtig herse ved navn Vigfus. Han var en søn af Vikingekaare
og havde faret i viking i sin ungdom. Hans datter Aastrid blev gift med en
anden viking, Eyjulf Ingjaldssøn fra Island, efter at denne først havde gjort
sig fortjent af nogle af Vigfus’s venner ved at dræbe en svensk berserk paa
oplandene. Senerehen kom en søn af Eyjulf ved navn Glum i besøg til
Vigfus, hvem han traf siddende i høisædet iført en blaa kappe og med et
guldbelagt spyd i haanden. Ogsaa han gjorde sig fortjent ved at aræbe en
berserk, inden han reiste tilbage til Island. Skildringen giver, hvis der
ligger noget sandt til grund for den, et levende indtryk af den rigdom, som
vikingerne maatte bringe hjem fra sine tog. Da Glum skulde reise, forærede
Vigfus ham saaledes, fortælles der i sagaen, et fuldt rustet og ladet skib,
kappe, spyd og sværd og desuden meget gods i guld og sølv.
Da Haakon ikke havde nogßn søn, skal han have været
ædelmodig nok til paa dødsleiet at udnævne Erik Blodøks’s søn Harald
til sin efterfølger. Det sees heller ikke, at der er bleven nedlagt
nogen indsigelse mod, at Harald overtog kongemagten. Det var
dog foreløbig kun Gulathingslagen, som kom under Harald
Graa-felds og de øvrige Eriksønners herredømme, og det var først efter
at Harald havde dræbt Sigurd jarl i det nordenfjeldske og sine
frænder Gudrød og Trygve i Viken, at han blev herre over hele riget.
Erikssønnerne opholdt sig som følge heraf ogsaa mest i det
vestenfjeldske.
Navnet Graafeld skal Harald have faaet, medens han laa i Hardanger.
En islænding, der kom for at sælge skind, drog, heder det, med disse til
Hardanger, da der netop var mange folk, eftersom kongen opholdt sig der.
Da han alligevel intet fik solgt, hjalp kong Harald ham, idet han fik en
af hans pelsverkskapper og hængte den om sig, uagtet det var sommerdag.
Da kongen gik med pelsverkskappe, fulgte de andre hans eksempel, og
manden blev kvit hele sin beholdning.
Eriksønnerne for forøvrigt selvraadig og voldsomt frem og var
meget forhadte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
