Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Efter Olaf Trygvessøns fald ved Svolder delte seirherrerne
Svend Tveskjæg, Olaf Svenske og Erik jarl riget. Paa Erik jarls
part faldt det meste af det norden- og vestenfjeldske, deriblandt
Hørdafylke, hvor dog fremdeles Erling Skjalgsøn havde megen
indflydelse, uagtet han tabte det meste af sine forleninger. Da
Erik jarl drog til England for at hjælpe kong Knut, og hans søn
Haakon og hans broder Sven i hans fravær overtog regjeringen,
sluttede de forlig med Erling Skjalgsøn og gav ham den samme
forlening, som han havde havt under Olav Trygvessøn. Han blev
altsaa atter lensherre over hele Hørdafylke, Rogaland og
Vest-Agder. Han tabte dog igjen denne forlening, da Olaf Haraldssøn
(den hellige) var bleven konge; men da Erling fremdeles havde en
overveiende indflydelse i Hørdafylke ligesom i Rygjafylke, satte
kongen, for at have en modvægt mod den mægtige herse, Erlings
søskend-barn Aaslak Fitjaskalle, bosat paa Fitje paa Stordøen, til sysselmand
paa Søndhordland og gav ham store veitsler. Men Erling taalte
ingen medbeiler, og Aaslak maatte tilsidst forlade sit len og begive
sig til kongen for at klage over Erlings anmasselser. Senerehen
kom der dog en slags forsoning istand, og Aaslak vendte tilbage
til sine gaarde.
I 1023 bereiste kong Olaf Hørdaland og Vors og drog fra
veitsle til veitsle for at paase, at kristendommen overalt var
indført. Paa Vors, hvor folket endnu for en stor del var
hedninger, mødte bønderne frem og fylkede til slag; men enden blev
dog, at de faldt tilføie.og lod sig kristne.
Fra Vors drog kongen over Evanger til Osterfjorden, hvor
han havde sine skibe, og seilede derfra til Sogn.
I Olaf den helliges saga fortælles der, at kongen, medens han
var paa Vors, — maaske paa reisen mellem Vors og Osterfjorden —
skal have sagt: „Disse mine ord skal gaa fra mand til mand, at jeg
fraraader enhver Norges konge at fare mellem disse høie", og, heder
det, „de fleste konger skal ogsaa siden have vogtet sig derfor."
Aaret efter drog kongen atter syd over og holdt da thing paa
Moster (Mostrathing), hvor han satte kristenretten og ordnede mangt
og meget Gulathingslagen vedkommende. Fire aar efter var det,
at kong Knut vandt Norge ved bestikkelse.
Under det tog, som kong Olaf bagefter foretog fra Viken og
langs med kysten for at gjenvinde sit rige, var det, at Erling
Skjalgsøn blev dræbt af Aaslak Fitjaskalle, der mente, at han
havde fornærmelser og uret at hævne. At dette drab var
skjæbne-svangert for Olaf, flk han straks efter at merke; thi da Erlings
død rygtedes, heder det, samledes der folk fra Agder, Rogaland
og Hørdaland, der under Erlings sønners anførsel satte efter Olaf.
I Hørdafylke kunde Olaf, der kun havde faa skibe, intet sted
komme iland, da bevæbnede bønder overalt mødte frem og hindrede
landgangen. Der var efter denne begivenhed intet andet for Olaf
at gjøre end at rømme landet.
I slaget ved Stiklestad (1030) dannede firder, sygner, hørder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
