Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
73
Om en af dem, Sigurd Sleva, fortælles der, at lian under’ et
ophold paa Hørdaland tvang den mægtige herse Klypp Thordsens
hustru under mandens fravær til at være ham utro. Dette vakte
saadan forbitrelse, at befolkningen paa Vors, da Harald og Sigurd
samme høst kom did for at holde thing, angreb dem, saa at de
maatte redde sig ved flugten, Harald til Hardanger og Sigurd til
Aalrekstad. Men Klypp samlede sine frænder og venner og
angreb Sigurd. Klypp gjennemborede ham med egen haand, men blev
selv straks efter dræbt af en af kongens mænd.
Da Haakon jarl efter overenskomst med kong Harald Gormssøn
i Danmark havde dræbt Harald Graafeld, flk Harald Gormssøn efter
aftalen overherredømmet over Norge, mod at han forlenede Haakon
jarl med hele det norden- og vestenfjeldske til og med Rogaland.
Haakon jarl beholdt dog ikke denne forlening uforstyrret, idet
en af Eriksønnerne — de havde efter Harald Graafelds drab
opholdt sig paa Orknøerne — kom med en flaade til Norge og
bemægtigede sig Firdafylke, Sogn, Hørdafylke og Rogaland.
Han sad der vinteren (966—967), indtil Haakon tilføiede ham
et alvorligt nederlag ved Dingenes i Sogn og tvang ham og de
øvrige Erikssønner til at flygte til Skotland.
Da Harald Gormssøn, til gjengjæld, fordi Haakon jarl havde
plyndret i Danmark, herjede det sønden- og vestenfjeldske Norge,
blev selvfølgelig ogsaa Hørdafylke hjemsøgt. Ogsaa ved
Jomsvikingernes tog blev Hørdafylke ligesom det øvrige vestenfjeldske
Norge fra Agder til Søndmøre herjet. I slaget ved Hjørungavaag,
hvor jomsvikingehæren blev slaaet, omtales blandt dem, der
ud-merkede sig paa norsk side, ogsaa to hørder, nemlig Thord fra
Alvidra (Alver) og hans broder Thorleif Skuma, der imidlertid
faldt for Vagn Aakesøns haand.
Da Olaf Trygvessøn kom til Norge, landede han først paa
Moster og drog derfra til det trondhjemske. Senerehen, da Haakon
jarl var bleven myrdet, og Olaf som konge lod sig det være
magtpaaliggende at indføre kristendommen i landet, stævnede han blandt
andre bønderne i Rogaland og Søndhordland til thing paa Moster.
De mødte talrige og fuldt væbnede i den hensigt at gjøre
modstand; men da det kom til stykket, tabte de modet og lod sig døbe.
Paa Moster lod kongen bygge en kirke, paa det sted, hvor
han havde landet, da han først kom til Norge. Han satte den
saksiske prest Thangbrand, der senere blev sendt til Island som
missionær, til at have tilsyn med kirken. Derefter drog kong
Olaf til Gulathing, og her gik han efter bøndernes opfordring ind
paa at give sin søster Astrid til Erling Skjalgsøn paa Sole af
Hørda-Kaares æt, mod at bønderne skulde lade sig kristne. Astrid
gjorde først indvendinger, fordi hun som kongedatter ikke vilde
egte en mand, der ikke var thegnbaaren; men da Olaf blev vred,
bøiede hun sig for hans vilje. Efter at være bleven gift med
Astrid flk Erling Skjalgsøn hele Hørdafylke, hele Rygjafylke og det
vestlige af Agder i forlening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
