Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
fra denne del af landet, blev egnen ofte skueplads for
begivenheder, der tilhører Norges historie.
I aaret 1178, da Erling Skakke og kong Magnus havde nødt
kong Sverre til at forlade Oplandene, vilde denne begive sig til
Bergen. Da han, efter at have passeret Filefjeld, var kommen til
Lærdal, blev han forhindret fra at tage søveien. Skjønt vinteren
nærmede sig med sterke skridt, besluttede han dog at drage over
Vors til Bergen. Paa rygtet om hans komme samlede der sig paa
Vorsevangen en stor hær vorser, sygner, hardangere og hørder for
at hindre hans videre fremrykning. Ifølge hans under egen opsigt
skrevne saga lykkedes det ham at slaa bønderne. Alligevel
besluttede han sig til at vende tilbage, da han spurgte, at en sterkere
modstand beredtes ham paa veien videre frem. Det viser sig
ogsaa, at bondehærens nederlag ikke var større, end at den under
idelig kamp fulgte ham paa den modsatte side af Vorseelven, indtil
Lundevandet skildte dem ad. Derefter tog kong Sverre veien
opefter Raundalen, gjennem denne og over fjeldet til Lærdal.
Under marschen maatte han og hans mænd udstaa meget af fok
og frost, og det var paa et hængende haar, at de alle var blevne
begravede i driverne paa fjeldet.
Efter at kong Magnus Erlingssøn i mai 1180 havde lidt
nederlaget paa Eevolden ved Nidaros, begav han sig til Danmark,
medens Sverre underlagde sig Hordaland og satte sig fast i
Bergen. Kort tid efter reiste en bondehær sig mod ham. Den
bestod af ostringer, vorser og nordhorder under anførsel af den
gamle bonde Jon Kutiza. Hæren foretog et angreb paa Bergen.
Dette blev afslaaet, og Sverre tvang bønderne til at indgaa forlig
med ham.
Palmesøndag 1194 slog kong Sverre oprørspartiet Øskeggerne
eller Guldbeinerne i Florevaag paa sydspidsen af Askøen udenfor
Bergen, hvor det blev aldeles oprevet.
Da Baglernes parti reiste sig mod kong Sverre, leverede denne
dem 1198 et uafgjørende slag paa Selbøfjorden. Kort efter satte
baglerne sig fast paa Hordaland, og i den saakaldte
Bergenssom-mer blev befolkningen her haardt medtagen af dem og af
Birkebeinerne. Det var nu endog Baglernes agt at faa Bergen sløifet
og en ny kjøbstad opført paa et andet sted paa Hordaland.
Under disse forhold saa kong Sverre sig nødt til at forlade
Bergen og over Vors og Sogn begive sig over land til Trondhjem.
Første paaskedag 1200 forefaldt der et slag paa Bergens vaag
mellem kong Sverre og baglerne, der maatte flygte til Gravdal og
Gøviken, hvor de forlod sine skibe, som kongen satte sig i
besiddelse af.
Ogsaa under kong Sverres eftermænd nævnes steder her i
egnen oftere i forbindelse med historiske begivenheder.
I aaret 1206 er Baglerne paa sin færd til Bergen komne til
Siggjarvaag (Siggevaag), en havn paa østsiden af Bommeløen; men
da de gjennem sine speidere af møllerne i Gravdal faar spurgt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
