Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
79
Birkebeinerne her var færdige til at tage imod dem, drager de
udenom Valenes og Askøen og styrer nordefter til det trondhjemske.
Senere paa aaret overrumplede Haakon Galen nogle
bagler-skuder i Kilestrømmen, det sund, der skiller Fosenøen i Lindaas
fra fastlandet, og erobrede den ene; derefter lagde han ind til
Arnefjord og gik om natten over fjeldet til Bergen. Her nødte
han baglerne til at fortrække fra byen; men paa tilbagetoget
til-føiede disse Birkebeinerne et alvorligt tab ved at sætte sig i
besiddelse af deres i Arnefjord efterladte skibe.
Det følgende aar (1207) stødte Baglerne, idet de flygtede fra
Bergen, paa Hardsjø (Korsfjorden) atter paa Birkebeinernes flaade,
anført af Haakon Galen. Paa begge sider rustede man sig til
slag; men før kampen kunde begynde, tog baglerne af frygt for
modstandernes overmagt flugten ind til Selbøfjorden.
Straks før jul s. a. havde birkebeinerne og baglerne stødt
sammen ved Stordøen; men nogen alvorlig kamp fandt dog ikke
sted. Da mørket faldt paa, lykkedes det de sidste at
undkomme. Kun et skib, der havde søgt ind i Teknafjord (hvormed
vistnok menes Stoksund mellem Bømmeløen og Stordøen), blev
afskaaret og taget.
Da hertug Skule i aaret 1239 rustede sig til at reise
oprørs-fanen mod kong Haakon, lagde han med tyve store skibe ind i
Florevaag. Da det rygtedes, at kong Haakon nærmede sig med en
stor flaade, begav han sig tilbage til Trondhjem. Der oplyses dog
intet om, hvorvidt det var mangel paa tilslutning hos vestlandets
befolkning, som nødte ham til dette skridt.
I forbindelse med kong Haakon Haakonssøns reiser nævner
sagaen i forbigaaende mange lokaliteter i denne egn.
Paa forsommeren 1263 samledes der i anledning af krigen
med Skotland udenfor Herdløvær en stor flaade paa 160 skibe,
der havde en besætning paa omkring 16 000 mand. Denne hær
og flaade ståk den 5te juli i søen og naaede efter 2 dages seilads
Hjaltland. De store og berettigede forventninger, som var stillede
til dette foretagende, skulde, som bekjendt, ikke opfyldes, idet
kongen bortreves paa toget. Men der stod blandt skoterne stor
skræk af de norske rustninger. Den samtidige skotske digter og
spaamand Thomas Rhymer af Erceldoune havde saaledes varslet
om den sorg og ulykke,- the black fleet of Norway skulde
bringe over landet, og hans digte levede langt nedigjennom tiderne
som spaadom om kommende begivenheder.
Under den store mandedød (1349—50) led de bergenske
bygdelag, som først hjemsøgtes af pesten, overmaade meget. Her
lever ogsaa de fleste sagn om pestens herjinger. Paalidelige
oplysninger om omfanget af disse og andre hjemsøgelser fra den
nærmest følgende tid savnes imidlertid.
Da Haakon VI Magnussøn, den danske konge Valdemar
Atterdags forbundsfælle, førte krig med Hanseaterne, blev i aaret 1368,
tiltrods for den i Wismar samme høst sluttede vaabenstilstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
