Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
For at rette paa. landalmuens hele stel blev der efter
indbydelse af rektor Jens Boalth i 1773 stiftet „Det nyttige selskab",
der havde sæde i Bergen. Ifølge dettes love, vedtagne 18de
oktober 1774, skulde dets formaal være at befordre industri,
almueoplysning, agerdyrkning, fiskeri m. m. i hvilken hensigt skulde
udsættes prisopgaver over almennyttige gjenstande, præmier for
myrtapning, opførelse af stengjærder, oprydning af udyrkede
steder m. v. Under trængselsaarene i begyndelsen af det 19de
aarhundrede udrettede selskabet meget til gavn for distriktet. I
1810 indgik det forbindelse med selskabet for Norges vel, og
senere (1818) forandredes dets organisation.
Af krigen i aarhundredets begyndelse blev amtet forholdsvis
lidet berørt.
Natten mellem 15de og 16de mai 1808 sendte den engelske
fregat „The Tartar", kapt. Bettesworth, der havde lagt til mellem
Bjørøen og Bratholmen, sin barkasse ind paa Byfjorden, for at
borttage de der liggende skibe, deriblandt en ostindiefarer.
Udenfor Nordnes havde den et sammenstød med en bergensk vagtbaad.
Den næste dag angreb bergenske kanonbaade under løitnant Bjelkes
kommando fregatten, der søgte ud gjennem Hjeltefjorden. Under
sammenstødet faldt den britiske kaptein for det første skud fra
kanonbaadene.
24de september 1810 blev en Stavanger-galeas erobret af
britiske krydsere i Bekkerviks havn i Fitje.
En del af de paa grænsen tagne svenske krigsfanger var
indkvarterede i Bergens omegn, hvor de sysselsattes med myrtapning
paa Solheim, marmorslibning paa Hop o. s. v.
Uaaret 1812 bevirkede stor nød og elendighed i amtet. „Siden
høsten 1811," heder det i en optegnelse, dateret Bergen 1813,
„altsaa i to vintre og en sommer, næsten dagligen regn og
søndenvind uden kulde og sne, et langvarigt uveir." Allerede i september
1812 indfandt nattefrosten sig; men uagtet der snart indtraadte
lindveir og den første sne hurtigt gik bort, blev kornet til liden
madnytte.
Nøden i forbindelse med rygter om, at Bergenskjøbmændene
holdt paa kornet for at skrue priserne op, fremkaldte i
begyndelsen af mai (5te—10de) 1813 et opløb i byen af omegnens bønder.
Det hele løb dog af uden blodsudgydelse, og militæret indskrænkede
sig til at patruljere i gaderne.
Det næste aar, i dagene mellem 23de og 27de juli, fandt en
ny strilekrig sted. I denne, hvori fornemmelig bønderne fra Os
og Haus deltog, synes det at være gaaet voldsommere til;
bønderne, der ogsaa denne gang var yderst opbragt over de stive
kornpriser, kjøbmændene holdt, trak kjøbmand Wollert Konow paa
raadstuen og undsagde stiftamtmand Bull, da denne søgte at
stagge dem. Militæret blev udkommanderet; men heller ikke denne
gang kom det til noget alvorligt sammenstød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
