Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. 83
mændene trække sig tilbage; men flere af de overlæssede baade
sank, og mange soldater omkom.* Fortet rømmedes af svenske
tropper den 15de og omdøbtes af Gyldenløve til Charlotteholm.
Senere (19de juli) deltog bergenhusiske tropper under oberst Eilerik
Visborg i stormen paa Marstrand.
Under den store nordiske krig blev kysten af amtet oftere
hjemsøgt af fiendtlige kapere. Saaledes blev i 1712 det Abraham
Wessel tilhørende fiskeleie Glesvær i Sunds prestgjæld udplyndret
af svenske gaster.
Den forøgede skatteudskrivning, som krigen medførte,
fremkaldte i nogle herreder en ikke ubetydelig gjæring. Til noget
voldsomt udbrud kom det dog her neppe. Paa thinget for Herlø
skibrede, som holdtes 19de oktober 1711, fik bonden Magnus
Olssøn Aasbø vistnok nogen tummel istand; men mængden
forholdt sig dog temmelig passiv. Magnus Olssøns forseelse
afsonedes ifølge underretsdom af 7de december 1711 med et
fjerdingaars fæstningsarbeide.
Ligesom det øvrige vestland led amtet lidet under uaarene i
begyndelsen af 1740-aarene, da der her just indtraf gode fiskerier,
som vedvarede til midten af 1750-aarene, da de igjen aftog.
Den ved forordning af 23de september 1762 paabudne
ekstraskat vakte megen misnøie, og da almuen — ved malkonduite fra
fogdernes side og ved den noget forvirrede maade, hvorpaa
oppe-børslerne efter de tilsyneladende indbyrdes modsigende reskripter
og forordninger indkrævedes —, troede sig forurettet, fandt der i
dagene 18de—20de april 1765 et alvorligt opløb sted i Bergen.
Under dette, som benævnes strilekrigen, og hvori bønderne fra
hele Hordaland tog del, blev stiftamtmand U. F. Cicignon og
fogden over Nordhordland O. L. Bildsøe mishandlede. Amtmanden
blev slaaet og fogden blev slæbt gjennem gaderne til sit logi af
den forbitrede folkeskare. Da det spøgte for livet, saa
stiftamtmanden sig nødt til at love dem, at de skulde faa den erlagte
ekstraskat tilbage. Udbetalingen fandt sted og bønderne trak sig
straks efter ud af byen. Hermed var urolighederne tilende. Der
blev senere nedsat en kommission til at undersøge og dømme i
sagen. Flere af lederne dømtes til fæstningsarbeide i længere og
kortere tid; men straffen blev temmelig snart eftergivet for de
flestes vedkommende.
Uaarene i begyndelsen af 1770-aarene føltes af bønderne i al
sin strenghed, da fiskerierne paa samme tid slog aldeles feil, og
stor dødelighed herskede i disse egne.
* Ifølge den samtidige Gerhard Miltzows Presbyteroiogia
Wos-Hardangri-ana havde vosserne og hardangerne den særret at gaa forrest ved
stormløb og under slag. Ved angrebet paa Hedvigsholm, der her henlægges
til natten mellem 13de og lide juni, var de sammen med kompagnierne
fra Fredrikshald og Fredriksstad ogsaa de første i kampen med
løit-nanten, adelsmanden Vilhelm Skott de Spensterfield, i spidsen. Kun 10
mand af dem, deriblandt løitnanten, slåp fra stormen med livet. De
øvrige faldt eller saaredes dødeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
