Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELBERG HERRED. 99
Halsenøkloster. Skyld 34.64, ét brug. Naar bortsees fra
Rosendal er kun to brug i amtet større end Halsenøkloster, nemlig
Lysekloster i Os og landbrugsskolen Stend i Fane. Halsenøkloster
eies af forhenværende storthingsmand Nils Juel. Til eiendommen
hører der en meget stor frugthave. Den talte i 1860 over 400 trær.
Allerede fra den gamle katholske tid har der vistnok været frugthave
paa Halsenøkloster. I en besigtigelsesforretning af 1671 tales der om, at
den gamle stenmur om haven er forfalden, saa at man har maattet sætte et
trægjerde om. Haven var den gang 110 alen (35 m.) lang og 80 alen (25
m.) bred. Den geraadede dog senere i forfald. I en kommissionsforretning
af 1712 heder det, at den store, gamle frugthave er ganske øde og slaaes
der græ3 og hø som paa anden eng.
I haven staar der blandt andet flere store bøgetrær, opad hvis ranke
stammer efeuen slynger sine blade. Træerne er nu 80 aar gamle. De blev
plantet i 1814 af gaardens forrige eier løitnant Nils Juel. Ogsaa
valpødde-trær og egte kastanier vokser her. Kastanierne skal dog sjelden blive
modne. Gaarden fik af matrikuleringskommissionen af 1864 nedslag i sin
skyld paa grund af fortrinlig dyrkning.
Af klostret er der kun svage rester tilbage. En af de gamle bygninger
med skydeskaarlignende glugger, staar igjen, men bruges nu til fjøs for
faarene. En anden bygning, hvoraf kun murene staar tilbage, brugtes
tidligere til fængsel. Den bekjendte indbrudstyv Gjest Baardsøn sad her.
Selve hovedbygningen skal være reist af stene fra klosterbygningen. Allerede
i 1642 fik Erik Ottesøn Orning, den daværende lensherre over
Halsenøkloster og Hardanger, ved kongebrev ret til at bruge 400 af de stene, der
fandtes at være nedfaldne af det gamle kloster, for dermed at forbedre sin
gaard. I ruinerne af den gamle klosterkirke fandtes to drageho.veder af
forgyldt bronce, som nu er i Bergens museum. Sandsynligvis har
dragehovederne tilhørt et relikvieskrin.
I nærheden af gaarden er der et betydeligt gravfelt. Ogsaa paa mange
andre steder af øen er der gravfelter.
Historie.
Halsenø kloster (coenobium paracleti v. spiritus sancti de Haulsna)
skal ifølge optegnelser af den bergenske kronist Herluf Larssøn, der levede
i midten af det 16de aarhundrede, være stiftet af Erling Skakke i henhold
til et løfte, han havde aflagt ved sin søns, kong Magnus’s, kroning. Hvor
Herluf Larssøn har denne sin kundskab fra, vides ikke. Hverken sagaer eller
aarbøger har noget om klosterets stiftelse at berette; men det er alligevel
muligt, at Herlufs oplysning medfører rigtighed. Iøvrigt kjender man ikke
noget til klosterets historie i de første hundrede aar af dets bestaaen. Hvad
man med vished ved, er, at der efter midten af det 13de aarhundrede her
fandtes et Augustinerkonvent, reformeret efter den i 1198 stiftede
Hellig-aandsordens regel, hvis formand kaldtes abbed og hvis munke var regulære
kanniker, d. v. s. geistlige embedsmænd, der havde aflagt formeligt
munkeløfte. Forøvrigt var der et klosterhospital, der stod i allernærmeste
afhængighed af Bergens biskop.
Som klosterets abbeder i tidernes løb nævnes Sigurd, der døde 1287,
Jon, der var forstander 1287-1308, Erik 1308—132*, Arnald, der døde
1338, Halvard, Thorstein omkr. 1390, Salve Eriksøn, der nedlagde sin
værdighed 1444, Olaf Erikssøn , der var abbed endnu 1452, Nikolaus,
nævnt 1493, Olaf, nævnt 1515, Amund, indviet 1519, og Gunnar, klostrets
sidste abbed, der omtales i aarene 1530-1536.
Flere af disse abbeders navne forekommer kun i en gammel
klosterfortegnelse, og om dem vides intet. Nogle andre omtales kun i et enkelt
eller ganske faa dokumenter. Fyldigere oplysninger om klosterets forhold
har vi kun for et kort tidsrums vedkommende, et par decennier af den
første halvdel af det 14de aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
