Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Det lader til, at forholdene i klosteret i denne tid, under abbed Jons og
abbed Briks forstanderskab, ikke var de bedste. Der klages over vilkaarlighed
fra abbedernes side og opsætsighed fra munkernes, og Bergens biskop maatte
hyppig skride ind. Om abbed Brik heder det, at han dels opholdt sig hyppig
og længe i Bergen, dels streifede om paa bygderne, at han førte usædelig
tale og satte klostergodset overstyr, og endelig klages der blandt andet over,
at naar nogen af brødrene skulde revses, lod han dette ske ved lægmænd.
Samtidig klages der over, at munkene sneg sig bort fra sovehuset om
nætterne og drev omkring i tienerstuerne og i husene i klostrets nærhed, at
de forsømte ottesangen, at ae samtlige overtraadte taushedsforskrifterne
m. v., og at saavel abbed som munke tilbragte nætterne med svir indtil
ottesangs tia. Der forefaldt desuden flere gange slagsmaal og voldeligt overfald
mellem brødrene indbyrdes. Meget fordelagtigere er ikke det inatryk, man
faar af brødrenes færd udenfor klostret. Bra begyndelsen af det 14de
aarhundrede laa klosterbrødrene i proces med kannikerne i Stavanger om
laksefisket .ved Baksstad i Suldal, idet de sidste paastod, at klosterets landbønder
havde* tilegnet sig større lod end lovligt i dette. I aaret 1306 blev
kors-brødrene i Stavanger tildømt fisket, idet Halsenøklosterets abbed hverken
mødte eller lod møde paa aastedet, da sagen her var fore. Men hermed
skulde processen ikke falde. I 1310 blev den igjen optaget for verdslig ret,
og den synes først at være bleven bilagt ved lagmandsdom af 21de juli 1322,
der tilkjendte kapitlet i Stavanger, abbeden i Halsenø, suldølerne og
Sul-dalspresten ret til at fiske i elven, hver paa sit land, men ingen maatte
bygge noget ud midt i fossen.
Straks efter processens gjenoptagelse hører vi om, at munke fra Halsenø
optræder paa en yderst brutal maade overfor folkene paa gaarden Faksstad.
Om sommeren eller høsten 1310 var munkene Aslak Pera, Thord Kaput,
Arne samt Haldor Ganse kommet til Faksstad i abbedens erinde. De traf
bonden paa gaarden, Hafer Gudleikssøn, hans broder Thorgils, deres moder
og Hafers kone ude paa ageren, hvor broder Thord straks tog fat paa Hafer og
holdt ham, medens Haldor Ganse dængte ham, derefter trak de nætten over
hovedet paa ham og puffede ham mellem sig fra hans egen over paa klosterets
grund. Broder Arne greb Hafers kone i haaret og slog hende med knyttet
næve, og Hafers og Thorgils’s gamle moder blev slaaet over ryggen, laaret
og smalbenet, saa benpiben knækkedes. Under dette ytrede munkene, at
Baksstadfolkene fik, hvad de havde fortjent, fordi de altid havde været
klosteret imod. Den gamle kone blev vanfør efter denne dag, og Hafer
maatte holde sengen i tre uger. Da sagen blev meldt for abbed Erik i
slutningen af september 1310, da han i anledning af tvisten om suldalsfisket
opholdt sig i Stavanger, lovede han, at han og de anklagede brødre skulde
staa’ Stavanger biskop til rette den 15de februar 1311. Kannikerne blev
ogsaa dømt til erstatning. Til Hafer skulde de for 9 hug, haargreb m. v.
betale 30 mark. For mishandling af moderen skulde de betale til
Gudleiks-sønnerne, som maatte underholde hende, 12 mark for det knækkede ben og
3 mark for hvert af de øvrige hug o. s. fr.
Munkene sad imidlertid dommen overhørig, og kong Haakon Magnussøn
sendte derfor efter henvendelse fra Hafer en befaling til abbeden i Halsenø
om uopholdelig at opfylde dommen. De fromme mænd vidste dog
fremdeles at unddrage sig sine forpligtelser, og endnu seks aar efter dommens
afsigelse fremgaar det af aktstykkerne, at den ikke var fuldbyrdet.
Halsenø kloster skulde ved denne tid være skueplads ogsaa for klosteret
uvedkommende geistliges stridbarhed. Da biskop Audfinn af Bergen den
2den november 1322 opholdt sig i Halsenø, fandt saaledes presten hr. Grim
Arnessøn af Fane, kannik ved Apostelkirken i Bergen, paa at afbryde messen,
som biskopen selv forrettede, for at.oplæse en stevning mod ham fra alteret.
Til straf herfor satte biskopen ham i ban.
Ogsaa fra en noget senere tid (fra aar 1339) hører vi om indvortes strid i
klosteret. En munk, broder Herman, der vistnok tidligere havde været
skomager, søgte om orlov fra klosteret, da han ikke taalte at høre et par
klosterbrødres spotord om hans tidligere haandverk; men han fik fra biskopen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
