Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELBERG HERRED.
101
en formaning til at blive i det kald, han var kaldet udi, og abbeden blev
paalagt at irettesætte hans uartige kammerater. Karakteristisk nok for
forholdene udtalte biskopen, at et jevnligt skifte af tarvelige klæder vistnok
vil bidrage til at forsone Herman med klosterlivet, hvorfor abbeden bør
hjælpe ham dertil.
Efter mandedøden bliver efterretningerne om klosteret meget
sparsommere, end de før havde været. 14de april 1388 afgik drotseten hr. Ogmund
Finssøn til Hesby ved døden i klosteret.
Efter reformationen blev Halsenø kloster inddraget under kronen.
1539 fik Jens Pallesøn Splid klosteret med tilliggende jordegods paa 10 aar
i forlening; men før denne tid var udløbet, blev det tilligemed Hardanger
pantsat til ham for 1000 daler. 1552 fik kongens kammertjener Erik
Walken-dorf bevilling paa at udløse Splid. Efter hans død fik Jørgen Brockenhuus
lenene paa afgift (1606—1634); derefter indehavdes de efterhaanden af Erik
Ottesen Orningtil Vatne (1634- 46), Otte Krag (1646—50), Jørgen Rosenkrantz
(1650- 55), Peder Juel (1655-56), hans enke Dorte Sehested (1656-59) og
Kristofer Urne til Aarsmark (1659—27de september 1663). Fra 1ste mai
1664 lagdes klosterforleningen ind under det nyoprettede Bergenhus amt.
Selve Halsenø klosters gods blev efterhaanden afhændet fra kronen i
de sidste decennier af det 17de og den første halvdel af det 18de aarhundrede.
I begyndelsen af aaret 1758 var ialfald den største del al godset
afhændet. Hovedgaarden, der var embedsgaard for fogderne i Søndhordland
og Hardanger, blev nogen tid efter solgt til foged, kammerraad Andreas
Juel, efter hvis død (1777) den eiedes af enken Anna Kristofersdat.ter Munthe,
der straks før sin død 1794 solgte den til sin søn examinatus juris Nils Juel,
der døde 14de marts 1800, hvorefter den overtoges af broderen, sogneprest
Kristofer Juel til Ly paa Jæderen. Denne solgte 1803 gaarden til major
Niels Dahl, fra hvem den syv aar efter (1810) ved odelsret blev indløst af
Kristofer Juels søn, løitnant Andreas Juel. Ved dennes død (1868) gik den
over til gaardens nuværende eier Nils Juel.
Paa øen Huglen:
Sørhuglen. Skyld 21.87. De to største brug 4.82 hver.
Tveit. Skyld 7.45. Største brug 3.75.
Her ligger resterne af et kobberverk, der dreves under Vigsnes. Den
lille grube er værd et besøg. Den gaar ikke ned i dybet, men er mineret
paa skraa ind under fjeldet. Paa enkelte steder har man ladet stensøiler
staa igjen for at bære taget. Det rødbrune tag og de rødbrune vægge er
indsprængt med straalende grønne og indigoblaa schatteringer, og der ligger
rundtom paa gulvet indigoblaa stene og grus.
Paa Folgefonhalvøen:
Handeland. Skyld 21.45, ét brug.
I nærheden ved Handelandsfossen ligger et ikke saa ganske ubetydeligt
sagbrug, hvor der skjæres væsentlig tøndestav tilsalgs.
Handeland var avlsgaard under Halsenø kloster, til hvis jordegods den
hørte, indtil den 1693 blev solgt til daværende kaptein, siden oberstløitnant
Peter Montagne Lillienskjold, som det følgende aar bosatte sig her.
Lillien-skjold, der paa moders side tilhørte den i 1676 adlede familie af dette navn,
og selv blev stamfader for den i Danmark levende familie, var en driftig mand,
der paa denne sin hovedgaard anlagde en reberbane, en marmorsag m. v.
Men hans landbrug var intet mønsterbrug, og man har det mundheld i
bygden, »at stelle sig som Montagnen, han holdt 12 tjenestedrenge og 1 okse.»
Lilienskjolds navn lever ogsaa ellers i folkemunde, dog ikke for det gode,
idet han skildres som en overmodig og hensynsløs mand, som kranglede med
alle og enhver, der stod ham i veien. Hans fiender hævnede sig paa al
optænkelig vis ved ildspaasættelse, ødelæggelse af tømmerlænser o. s. v. Paa
gaarden findes endnu en af ham plantet linde- og kastanje-lund, der staar
lige ned i flodmaalet paa stranden. Lillienskjold døde 1725, hans lig var i
henved 100 aar bisat i kjælderen under koret i Eid kirke, hans bo var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
