Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Fosse, indre og ytre. Skyld 17.32. Største brug 5.io.
Eikeland. Skyld 5.55, ét brug.
Sælø. Skyld 9.os, ét brug.
Gjerde. Skyld 24.70. De største brug 6.59 og 5.31.
Her boede i Olav den helliges tid en høiættet mand Erlend, som faldt
i slaget ved Stiklestad (se ovenfor under Ve og under historie). Om Erlends
søn, Svein, vides intet, derimod traadte sønnesønnen, Svein Sveinssøn, der
sandsynligvis levede paa Olav Kyrres tid, i forbindelse med landets
fornemste aristokrati, idet han egtede Orm Jarls datter, Ragna, der paa faderens
side nedstammede fra en datter af Haakon Ladejarl, medens moderen var
en datter af Finn Arnesøn af Arnmødlinge-ætten. At disse mænd boede paa
Gjerde, siges ikke udtrykkeligen; men Svein og Ragnas søn Orm, almindelig
Kyrpinga-Orm kaldet, boede paa den i nærheden paa den modsatte side af
elven liggende gaard Studia (Støle).
Østebø. Skyld 5.59, ét brug. Gaarden var i 1610
klokker-gaard. I 1723 havde den ligget øde i over 30 aar.
Rivaasen. Skyld I.99, ét brug.
I nærheden gaar en snever hule, Rivaashullet kaldet, ind i fjeldet.
Hulen er 20 ä 25 m. dyb.
I Støle sogn.
(Hed i ældre tid Studlu sökn).
Støle kirke var oprindelig en stenkirke. Men af denne staar
kun langskibet, der nu bruges som kor, tilbage. Resten af kirken
er af nyere oprindelse og bygget af tømmer. Den har 245
sidde-pladse. Den oprindelige kirke er ældre end 1250 og skal ifølge
traditionen være bygget af Erling Skakke. Den kaldtes i
middelalderen Christ hovedkirke.
Tæt ved kirken, paa den nuværende lensmands gaard, findes der paa
en flad bergrabbe flere regelmæssige fordybninger omtrent af størrelse som
hullerne i et munkejern (omtrent 8 centimeter i gjennemsnit). Der findes
ogsaa endel andre figurer i klippen. Lignende regelmæssige huller i
klipperne har man fundet paa et par steder i Lyster i Sogn og ved Hafslund i
Smaalenene. Der er ogsaa funden saadanne paa en helle fra Aas paa Folio,
paa en runesten i Danmark og flere steder i Sverige. Arkæologer antager,
at disse figurer er frembragt ved menneskehaand. Det tør i saa fald være
mulig, at de skriver sig fra samme tid som helleristningerne, nemlig
bronce-alderen.
Gaarde fra nordvest mod sydost.
Fitje. Skyld I6.70. Det største brug 6.94.
Et af brugene, der ligger paa nordsiden af Etneelven, er udsat for
elvebrud, og betydelige stykker indmark er i tidens løb skyllet bort af elven.
Traditionen fortæller, at en af de tidligere eiere selv skal have bragt denne
ulykke over gaarden. Elven havde nemlig forhen sit hovedløb længere mod
syd. Der, hvor hovedløbet nu gaar, var der kun en liden bæk. For at
nyde godt af laksefisket arbeidede imidlertid den daværende eier om
nætterne paa at udvide leiet i sin arm af elven og at opgrunde den anden.
Paa den maade lykkedes det ham ogsaa at faa elven tvunget ind i det nye
løb, der bagefter viste sig saa fordervelig for gaarden.
Etne prestegaard (oprindeligt navn Enge). Skyld 25.66,
bruges alt af presten.
Silde. Skyld 14.83. Største brug 5.21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
