Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ETNE HERRED.
111
Kam be. Skyld 13.58. Største brug 5.bo.
Støle. Skyld 26.13. Største brug 4.74.
I nærheden af Støle ligger pladsen Stølemoen, der for 40 å 50 aar
siden brugtes som eksercerplads. Her er der et betydeligt gravfelt.
Ogsaa paa andre gaarde i sognet, saaledes Austreim, er der eller har
der været mange gravhauge.
Blandt kjæmperne i forrummet paa Olav Trygvesøns skib Ormen lange
nævnes en Bjørn af Studia, der maa have været hjemmehørende her og
sandsynligvis har staaet i forbindelse med den mægtige æt, der havde sit
hjem paa den nærliggende gaard Gjerde. I dennes eie befandt gaarden sig
ialfald paa Sigurd Jorsalafars tid, da Orm Sveinssøn — Kyrpinga-Orm —
boede her. Kyrpinga-Orm var to gange gift, første gang med Ragnhild, en
datter af Skule Kongsfostre, der var søn af den engelske jarl Tostig
God-viössøn, fra hvem den mægtige Reinsæt i Fosen nedstammer, anden gang
med Ragnhild, datter af Sveinke Steinarssøn, der boede ved Gautelven og
reiste opstand mod Magnus Barfod. I sit første egteskab havde
Kyrpinga-Orm sønnen Agmund Dreng og datteren Aasa, der blev gift med en Nikolas,
som sandsynligvis var lendermand, og hvem hun fødte sønnen Bjørn Bukk,
som i den følgende tid hyppig nævnes, han druknede 1179, da han etter
slaget paa Kalvskindet udenfor Nidaros vilde svømme over Nidelven.
Ragnhild Sveinkesdatter blev moder til Erling Skakke. — Kyrpinga-Orm nævnes
ikke ofte i sagaerne, ihvorvel han maa have indtaget en meget anseet stilling
og staaet kongehuset nær. Han opfostrede saaledes Harald Gilles søn, den
sygelige Magnus, der bar kongenavn, men døde tidlig, og i hans hus fødte kong
Harald Gilles enke, dronning Ingerid, den uegte søn, hun havde med Ivar Sneis,’
og som øiensynlig efter Kyrpinga-Orm fik navnet Orm, senere Kongsbroder
kaldet. Kyrpinga-Orm, der paa den tid var en gammel mand, afgik vistnok i den
anden halvdel af 1140-aarene ved døden; men hans indflydelse arvedes af sønnen
Agmund Dreng, der ogsaa boede paa Studia. Da Ottar Birting. der var gift med
enkedronning Ingerid og var formynder for hendes og Harald Gilles søn kong
Inge, var bleven myrdet 1146, overtog han formynderskabet for den unge konge,
men afgik 1154 ved døden. Han efterlod sig, som det synes, ingen børn, men
hans indflydelse gik for den største del — formynderskabet for kongen
undtaget — over til halvbroderen Erling. Denne var i aaret 1153 i følge med
Ragnvald Orknøjarl o. fl. gaaet paa korstog til det hellige land med en flaade
paa 15 skibe og et par tusind mands besætning. Under en kamp med et
saracensk fartøi i Middelhavet havde han faaet et svært saar paa halsen ved
skulderen, og da han senere ikke kunde bære hovedet ret, fik han tilnavnet
Skakke. Ved sin hjemkomst 1155 tiltraadte han sin fædrenegaard Studia og
egtede ved kong Inges mellemkomst Sigurd Jorsalafars og dronning
Malm-frids datter Kristina, der det følgende aar (1156) fødte ham sønnen Magnus,
som efter Inge Haraldssøns fald ved Oslo (1161) toges til konge over Norge.
Til gaardens historie i denne tid hører, at Gregorius Dagssøn, der efter
Agmund Drengs død var kong Inges formynder, nogle maaneder efter Erlings
og Kristinas bryllup kom herhen som flygtning, idet kong Eystein
Haralds-søn stod ham efter livet. Erling Skakke var ikke hjemme ; men fru Kristina
modtog ham paa bedste vis og overlod ham et langskib, der tilhørte Erling,
og paa dette begav han sig til kong Inge i Nidaros. Erling Skakke og
Magnus Erlingssøn tilhører landets historie. Den første faldt i slaget paa
Kalvskindet ved Nidaros (1179), den anden i slaget i Norefjorden i Sogn
(1184). Fru Kristina var død aaret før sin egtel’ælle, uvist hvor. Hun havde
nogen tid i forveien forladt landet sammen med en mand ved navn Grim
Rusle og begivet sig til Konstantinopel. Erling var nemlig kommen efter,
at hun før sit giftermaal med ham havde havt kjærlighedsforbindelse med
kong Sigurd Mund, og en søn Harald var frugten af denne. Da Erling kom
under veir med dette, lod han den unge mand henrette paa Nordnæs (1171
eller 1172). I Trondhjems domkirke findes en begravelse, der efter sagaens
beretning maa antages at være Erling Skakkes. At saa er tilfældet, er ogsaa
i høi grad sandsynligt. Der findes i graven et skeiet, der bærer merker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
