Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
efter et hug, ganske som det, Erling Skakke havde faaet. Skelettet viser,
at Erling har været en høi og overordentlig sterkbygget mand.
Efter Erling Skakkes fald nævnes ikke Studia; men gaarden maa snart
være bleven krongods. Foruden sønnen Magnus havde Erling Skakke en.
datter Ragnhild, der først var gift med lendermanden Jon Thorbergssøn af
Randeberg (nær Stavanger), som faldt i slaget paa Kalvskindet, derefter
forlovet med Vidkun Erlingssøn af Bjarkø-ætten, der dræbtes 1183, og tilsidst
gift med Hallkel Jonssøn af Blindheim-ætten, der reiste Øskjeggernes parti
mod kong Sverre og faldt i slaget i Florevaag (1194). Antagelig blev
gaarden krongods allerede i kong Sverres tid.
Efter reformationen (1537) blev gaarden forlenet til hr. Johan Rantzaus
foged Laurits Nilssøn Nordmand, og blev 1559 forlenet til Erik Orm Ormssøn
til Vatne. Eiidnu 1661 var gaarden kronens eiendom, men maa være bleven
afhændet under det store jordegodssalg, som fandt sted straks efter
enevoldsmagtens indførelse.
Søreim. Skyld 15.27- Største brug 5.15.
Austreim: Skyld 17.88- Største brug 2.99.
Her var der i biskop Neumanns tid flere gravhauge og en stensætning
30 å 35 meter i omkreds; i dens midte stod en sten 1 m. høi og 7 m. i
omkreds.
Skjeldal. Skyld 10.84. Største brug 7.31.
Tesdal. Skyld 26.76. De største brug 5.89 og 5.55.
I Grindeim sogn.
(Hed i ældre tid Grindheims sokn).
Grindeim kirke er en tømmerkirke med 248 siddepladse.
Den er bygget før 1728 og er repareret 1853. Den ældre kirke var
en stavekirke, opført før 1326 og nedrevet efter 1722.
I nærheden af kirken er et stort gravfelt. Gravene er dog nu for en
stor del forstyrret, men tidligere var deres antal meget betydeligt. Biskop
Neumann skriver i Budstikken for 1826, at man »befinder sig mellem lutter
gravhauge, saa man vandrer som paa en hedensk kirkegaard.»
I kirkegaardshegnet findes flere store stene, der antages at have været
bautastene. I hegnet findes der ogsaa et gammelt afbrukket stenkors.
Gaardene fra nordost rundt Stordalsvandet og videre
opover Lilledalen mod sydost.
Skjold. Skyld 7.87. Største brug 5.25.
Lauareid. Skyld IO.15. Største brug 0.08.
Haaland, ytre og indre. Skyld 22.71. Største brug 5.88.
Noreim. Skyld 13.58, ét brug.
Rame. Skyld 21.15. De to største brug 8.96 og 6.54.
Grindeim. Skyld 27.98. Største brug 4.8«.
Ovenfor Grindeim hæver Høllestadnuten sig. Her findes der en uhyre
ur, som heder Rokkeuren. Det ser ud, som om hele fjeldet paa denne
kant var søndersprængt. Her heder det ogsaa ganske som i Nes i
Hallingdal og i Aadalen, at der skal være seet gloende drager fare over fra den
ene hule i urden til den anden.
Aukland. Skyld 5.75, ét brug.
Gonegjerd. Skyld 3.92. Største brug 2.04. Havde i 1723
staaet øde i 30 aar.
Haarland. Skyld 4.52, to brug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
