- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
120

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

SØNDRE BERGENHUS ^.MT.

Myrer. Der findes talrige myrer paa fjeldene, men ingen af
særdeles størrelse. De bruges tildels som beiter.

Bræer. Folgefonnens sydlige rand hører til Skaanevik. Den
sender flere bræer ned i bunden af dalene. De største er —
foruden den tidligere nævnte Kjærringbotnen — Bl omster
skar-bræen og Sandøkekjæften. Folgefonnen har — i alle fald i
den sidste menneskealder — trukket sig tilbage paa disse kanter.
Ældre folk mindes saaledes, at Blomsterskarvand eller, som det
ogsaa kaldes, Mosevand, der nu ligger saa godt som frit, i sin tid
var næsten ganske dækket af bræen.

Kyst og fjorde. Skaanevikfjorden, der trænger op mellem
fastlandet og Halsenøen, er 4 km. bred og indtil 295 m. dyb.
Matrefjorden er 9 km. lang og omtrent 1 km. bred. Dybden
kjendes ikke. Aakrefjorden er 30 km. lang og fra 1 til 2 km. bred.
I sit inderste parti er den knapt en halv km. bred. Der er loddet
dybder paa indtil 630 m. paa det dybeste sted mellem Sjøhus og
Alsaker. I milde vintre lægger fjordene sig ikke. I kolde vintre
fryser de indre partier af disse. Er det meget koldt, kan der ligge
fast is paa Aakrefjorden helt til Sævereid. I Aakrefjorden er man
meget udsat for kastevinde.

Kommunikationer. 1) Fra Leikne s gaar der en hovedvei
syd over fjeldet til grænsen af Etne og derfra videre til
Etnepollen. Den kan til nød kjøres paa Skaaneviksiden, men neppe
paa Etnesiden. (Se no. 9 under Etne).

2) Fra Leikne s gaar der en bygdevei langs kysten til Nes
ved Aakrefjorden.

3) Fra vei 1 gaar der en kort sidevei forbi Skaanevik
kirke. Den støder sammen med vei 2 straks nedenfor kirken.

4) Fra bunden af Aakrefjorden gaar der en hovedvei forbi
Rullestadvand til grænsen af Odde sogn i Hardanger, hvorfra
den fortsætter, indtil den støder til chausseen mellem Røldal og
Odde. Veien, der flere steder er sprængt ind i klippen, er bygget
som chaussé med gode stigningsforhold, men er saa smal, at der
ikke er mere end netop plads for en kjærre.

5) Fra Ølfernes gaar der en bakket hovedvei langs kysten
til Fjelbergs grænse, hvorfra den fortsætter videre til
Kvinn-herred.

6) Fra Ølfernes gaar der en bygdevei til Holmedal.

7) Fra bunden af Matrefjorden gaar der kjørbar bygdevei
langs fjordens østside til gaarden Sunde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free