Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKÅ ANE VIK HEBEED.
121
Merkelige gaarde og steder.
I regelen medtages ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er
5 mark eller derover, og som altsaa skulde have en salgsværdi af 8500 kr.
eller mere.
I Skaanevik.
(Skreves i ældre tid Skodinarvikr sökn).
Yed reformationens indførelse lør midten af det 16de aarhundrede blev
det overladt til indbyggerne i de forskjellige prestegjeld selv at vælge sine
prester. Denne rettighed bevarede de i noget over 100 aar. Fra hin tid
fortæller E. Pontoppidan i 1757 en for tidsalderen karakteristisk begivenhed om
tre kandidater, der samtlige søgte kaldet. De prækede omtrent lige godt;
men da de skulde messe og synge paa prøve, sang de to hver sin salme,
medens den tredie, som kjendte sine tilhøreres smag, istedet for en salme
sang den kjæmpevise, Bom bragtes paa gjæstgiverstedet, og som begyndte
saa: »Svend Felding han sidder paa Helsingborg og roser sig af sin færd.»
Efter dette fik han alle stemmer og blev ansat i kaldet. (Daae, Norske
Bygdesagn).
Skaanevik kirke er en tømmerkirke med 280 siddepladse.
Det er en ældre kirke, der blev ombygget 1857. Den oprindelige
kirke var ældre end 1570. Naar den er nedrevet, vides ikke.
Ved kirkegaardsporten stod der. i 1825 en sten, der antoges at
have været en bautasten.
Tæt ved kirken og paa et par af de omliggende gaarde har der
tidligere været gravhauge.
Gaarde fra vest mod øst:
Ebne, nordre, midtre og søndre. Skyld 21.03. Største brug 4.07.
Yed Ebne er der et betydeligt gravfelt, hvor der endnu er rester af
hauge og stensætninger, og hvor der har været en stenring.
Skoge. Skyld 5.95, ét brug.
Leknes. Skyld 20.25. De tre største brug 5.22, 5.io og 5.13.
Milje. Skyld 13.49’. Største brug IO.10.
I nærheden ligger Skaaneviksjøen, et strandsted med 139
indbyggere.
Til Milje gaard hører den i bugten ved Skaanevik liggende 0 Skaanen.
Øen, der er fredet, er et tilholdssted for tusinder af maager. Allerede biskop
Neumann omtaler i 1826 de talløse skarer af maager og andre søfugle, der
holdt til paa øen.
I haven paa Milje findes en gruppe af mægtige lindetrær, der siges at
skulle være de største i Norge. Paa Milje sæter, der ligger tæt ved veien
over til Etne i en høide af omkring 500 meter, har eieren af gaarden,
godseier Tornøe, paabegyndt opdyrkning af sætermarken, hvor han anstiller for
søg i større skala med saaning, blandt andet af schweizisk græs. En af
de-græsarter, der saaes, er skovfiatbælg, der ansees for enestaaende nærende.
Forsøgene tegner til at skulle løbe heldig af. Ogsaa flere kjøkkenurter
vokser paa sæteren. Besætningen af gjeder, omkring 100, behandles med
særlig omhu. Hver gjed har sin baas i et lyst og rummeligt fjøs.
Gaarden tilhørte 1624 sognepresten til Etne, hr. Hans Bugge, der
vistnok havde arvet den efter sin fader og formand i embedet hr. Nils Bugge,
senere dennes søn, sogneprest til Eid og provst i Nordfjords provsti, Samuel
Bugge, der døde i 1663 og i samtiden nød adskillig anseelse som forfatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
