Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINNHEBBED HERBED.
133
Ænes ei ven udspringer paa Folgefonnen, gjennemstrømmer
Ænesdalen og falder i søen straks nedenfor Ænes kirke. Længde
12 km.
Furebergelven har sine kilder i Folgefonnen,
gjennemstrømmer Furebergdalen og falder i søen ved Fureberg gaard. Den
falder i søen gjennem en smuk, lodret fos. Længde 9 km.
Bondhuselven udspringer paa Folgefonnen,
gjennemstrømmer Bondhusdalen og falder i søen tæt ved gaarden Sunddal.
Længde 7 km.
Bondhuselven er næsten i sit hele løb dækket af mægtig urd, saa at
elven paa lange strækninger ikke sees. Dette er sandsynligvis grunden til,
at den under sit korte løb mod havet ingensinde fryser. Det skal være en
af de faa, for ikke at sige den eneste elv i Søndhordland, der har
aargangs-vand, og det skal hænde, at folk om vinteren kommer helt fra Tysnesøen
til Sundaal for at faa malet sit korn.
Øreelven dannes ved sammenløbet af forskjellige elve:
Langevandselven, Jøklevandselven og Goddalselven.
Den sidste dannes ved sammenløbet af to elve, Blaadalselven og
Kvitenaaen, der begge har sine kilder i Folgefonnen. Det samme
er tilfældet med Guddalselven og Jøklevandselven.
Langevandselven udspringer derimod paa fjeldene vest for Folgefonnen.
Guddalselven danner en meget høi fos, S kjørd aisfossen, der
imidlertid har ringe vandmængde. Vasdragets længde er, eftersom
man regner den ene eller anden elv som kildeelv, fra 9 til 14 km.
Af de øvrige elve i herredet, hvoraf ingen naar en længde af 10
km., kan nævnes Aarvikelven ved gaarden Aarvik, nord for
Mauran-gerfjorden. Den danner straks før sit udløb en høi fos,
Kvitin-gen, der kan sees indtil 30 km. ude i fjorden. Længde 5 km.
Tande. Det største vand i herredet er Opsangervand i
Husnes, syd for kirken, 2 km.2 I vandet findes talrige holmer og
smaaøer. Dernæst kommer Myrdalsvand i Melsdalen i
Kvinnherred, 1.42 km.2 Blaahølenvand, øverst i Blaadalen paa
Skaane-viks grænse, er I.33 km.2 Bondhusvand nedenfor Bondhusbræen
O.70 km.2 Jøklevand og Langevand, der delvis hører til
Jondalen, er ogsaa ret store vand.
Ingen af de øvrige vande i de her omhandlede sogne naar en
størrelse af O.50 km.2 Forøvrigt er der talrige vande paa fjeldene,
navnlig i den sydlige del af herredet.
Fisket. De fleste af elvene og vandene er fiskerige. Laks
gaar op i de nederste partier af de fleste elve. Forøvrigt er den
vigtigste fiskeart ørret, der i flere af vandene og elvene naar en
betydelig størrelse.
Myrer findes der hyppig baade paa fjeldene og i dalene. De
naar dog intet sted nogen synderlig størrelse. De bruges hyppig
til beiter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
