Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Bræer. De vigtigste bræer i herredet er den sønderrevne
bræ, der fra Folgefonnens rand styrter ned i bunden af
Ænes-dalen, Bondhusbræen i bunden af Bonddalen, bræen ved
Myse-vatnet paa fjeldet ovenfor Gjerdesdalen og bræen i Urabotnen
i Goddalen. Bræen ved Juklevand paa grænsen af Jondalen vil
blive omtalt under dette herred.
I 1822 blev der udført is fra Bondhusbræen paa et skotteskib, der
lagde sig udçnfor Sunddalen. Sunddølerne og andre folk fra Kvinnherred,
der deltog i arbeidet, bar baade op i Bondhusvandet, roede derfra til
Bondhusbræen, hvor de fyldte baadene og bar senere ladningen fra
Bondhusvandet ned til skibet paa sin ryg. Tiltrods for den vanskelige vei gjennem
urd og ulænde bar de bører paa 3 og 4 vaager (54 og 72 kilo). Den samlede
fortjeneste paa arbeidet beløb sig til 2000 kr.
Ogsaa senere har man forsøgt at udføre is fra Bondhusbræen. I 1863
anlagde kjøbmand Johan Dahll fra Kragerø en 3 7a km. lang vei fra søen til
Bondhusvandet. Trafiken foregik paa den maade, at isblokkene blev huggede
løs Ira bræen med økser; herfra kjørtes de nedover til øverste ende af
Bondhusvandet, ca. !/o km., hvor blokkene gjennem en trærende blev lastede i
store føringsbaade. I disse førtes saa isen ca. 2 km. til vandets nederste
ende, hvor den ved hjælp af en vippebom blev løftet fra baadene og i
kjærrer. Herfra kjørtes den saa til søen paa den før omtalte for anledningen
oparbeidede vei. ’Ved søen blev isen indlastet i et hollandsk barkskib, som
formentlig var fragtet for anledningen. Der blev kun udtaget én ladning,
som førtes over til England; men den var under transporten bleven saa
tilsmudset, at den vanskelig kunde omsættes, saa forsøget mislykkedes næsten
fuldstændig og endte med betydelige tab. Lignende forsøg har ikke senere
været gjort.
Kyst og fjorde. Bredden af hovedfjorden langs Kvinnherreds
kyst er fra 3 til 6 km. Mellem øen Skorpen og Tysnesøen er
den dog 9 km. Udenfor det sydligste af Husnes er fjordens dybde
260 m., udenfor øen Skorpen er den 461 m., udenfor Kvinnherred
kirke 565 m. og udenfor Maurangerfjorden 668 m.
Hovedfjordens arm, Maurangerfjorden, der trænger ind
mod øst, er 12 km. lang og 1 å 2 km. bred. Den er 264 m. dyb
i det indre og 255 ved mundingen.
Storesund, der skiller Skorpen og Snilstveitøen paa den ene
side fra fastlandet paa den anden, har paa det smaleste en dybde
af 181 m. Sundet lægger sig de fleste vintre, naar det ikke
slaaes op af dampbaadene. Sundet er berygtet for sine slemme
kastevinde.
Kommunikationer. 1) Fra herredets grænse ved Fjelberg
gaar der en vei til Kvinnherreds kirke som fortsættelse af
veien fra Ølfarnes. Den nordligste del af denne vei fra grænsen
af Husnes sogn til Kvinnherred kirke er smaabakket, men forresten
ganske god, uagtet den kun er bygdevei. Den sydlige del, fra
grænsen af Kvinnherred sogn til grænsen af Fjelberg sogn, er
derimod over al beskrivelse slet og belemret med saa mange
stupbratte bakker, at den paa sine steder knap nok er kjørbar. Denne
del af veien er hovedvei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
