Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINNHEBBED HERBED.
139
Den have og park, der omgiver hovedgaarden, udmerker sig
ved sin rigdom paa mangeartede trær. Den staar som en prøve
paa, hvad Søndhordlands klima under aaben himmel er istand til at
frembringe af vekster, der egentlig hører hjemme paa sydligere
bredder. Foruden de almindelige trær, som eg, bøg, lind, løn, alm
og de forskjelligste sorter naaletrær, fra russisk furu og
amerikansk hvidgran til bøhmiske og spanske furer, vokser her i fri
mark kjæmpemæssige valnøddetrær, egte kastanier (hvis frugter dog
ikke bliver modne), hikori (amerikanske valnødder), ferskener og
aprikoser, spanske nødder, hvide og røde morbærtrær og saa
fremdeles. Lige udenfor borgporten staar der en barlind af
enestaaende størrelse, hvis lige neppe findes i Skandinavien, og i haven
findes to buksbomhække af 7 meters høide, der ogsaa skal være
enestaaende.
Rosendal bestaar, foruden andet jordegods, af de tre gamle
gaarde Hatteberg, Mæl og Seim, der er slaaede sammen til en.
Historie.
Hatteberg.
Gaarden eiedes i det 13de aarhundrede af lendermanden Gaut Jonssøn
af Mæl og gik ved hans død over til hans søn af samme navn, der til
forskjel fra faderen bærer tilnavnet den yngre. Gaut, der var gift to gange
(anden gang med Katharina Ivarsdatter iaf Logalo«), efterlod sig en søn ved
navn Thore, der ikke var ridder. Denne, der levede endnu omkring 1320,
havde sønnerne Ivar og Greip, af hvilke den sidstnævnte var Gulathings
lagmand i aaret 1347. Ivar boede paa Hatteberg, der efter hans tid eiedes
af hans søn Greip, der var sysselmand paa Færøerne. I aaret 1399 pantsatte
han til hr. Gaute Erikssøn Galtung Hatteberg tilligemed flere andre gaarde,
og hermed gik den ud af ætten. Hr. Gaute skjænkede nemlig i 1412 gaarden
til sin frændkone Sigrid Gunnarsdatter Kane, der var gift med Svale Jonssøn
Smør. Fra Sigrid Kane gik gaarden over til hr. Peder Karlssøn, der var gift
med Svales og Sigrids datter Bothild. Fra hr. Peder Karlssøn gik gaarden
i arv til datteren Anna, der var gift med Oluf Bagge, og efter deres tid
eiedes den af jomfru Magdalena Bagge, der tillige besad gaarden Hananger
paa Lister. Senere kom gaarden til en datterdatter af fru Inger Ottesdatter
til Østraat, fru Anna Vincentsdatter Lunge, der var gift med Kristofer
Vernerssøn Svale, en landsdommersøn fra Fyen og broder til den Ira
syv-aarskrigen bekjendte krigsøverste Mogens Svale, efter hvem en episode af
syvaarskrigen (»Svalekrigenc) har faaet navn. Efter sin frues død blev
Kristofer Svale dræbt under et ophold i Danmark, og godset gik derefter over
til hans broder Mogens Svale. Denne bortbyttede det 1572 til Nils
Lauritssøn Rosengedde, der til gjengjæld gav ham det gods, han eiede i det
søndenfjeldske. Fra Nils Lauritssøn Rosengedde gik Hatteberg over i familien
Bjelkes besiddelse. I aaret 1599 tilhørte den nemlig Karine Jensdatter
Bjelke, der var gift med Bertel Lauritssøn Hørbye. Fru Karine efterlod sig
ikke livsarvinger, og godset gik derfor over til hendes broders børn, af
hvilke Hans Bjelke sees at have eiet det i 1620-aarene; dog havde Bertel
Lauritssøn sæde paa gaarden, indtil han 1641 afgik ved døden. Senere maa
gaarden være kommen i kantsier Jens Bjelkes besiddelse, der i sin tid var
Norges rigeste mand, og denne afhændede den i aaret 1644 til Aksel Mouat
til Hovland.
Mæl.
I slutningen af det 12te aarhu’ndrede tilhørte gaarden vistnok Jon, en
søn af Gaut af Ænes, og i begyndelsen af det 13de aarhundrede sees den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
