Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
nes søn Gaut, der var en fremragende birkebeiner, kong Haakons raadgiver,
lendermand siden 1217 og sandsynligvis sysselmand i Søndhordland, at have
været bosat her. Gaut var en mægtig mand, der foruden Mæl ogsaa eiede
gaardene Hatteberg og Seim (eller stammen i det Rosendalske gods),
Haugland paa Framnes, Nesheim og vistnok tillige ættegaarden Ænes. Han var
hertug Skules fiende. Ved Haakon Haakonssøns Skotlandsfærd 1213 blev
Gaut Jonssøn tilbage i Norge som hans søn Magnus Haakonssøns raadgiver.
Gaut, der i sit lange liv spillede en meget fremtrædende rolle, levede helt
til aaret 1270.*
Ved hans død skiftedes hans jordegods mellem hans sønner,
lendermæn-dene Finn og Gaut unge, og datteren Ulfhild. Finn, der levede endnu 1288,
fik bl. a. Mæi paa sin part. Hans søn, ridderen hr. Jon Finnssøn, maatte, efter
faderens foranstaltning, i det sidstnævnte aar give sig ind i Munkelivs kloster,
der fik en del af gaarden Haugland paa Framnes som gave. Mæl gik
derefter i arv til hr. Finns datter Ingegerd, der var gift med overfehirden i
Bergen .Ion Bjarnessøn, der 1324 afgik ved døden. Fru Ingegerd levede
endnu 1341.
Nu hengaar der lang tid, i hvilken vi kun finder gaarden nævnt rent
som i forbigaaende.
I det 16de aarhundrede eiedes den af Thrond Throndssøn Benkestok
til Melø, Jordanger og Hananger, der døde 1558, derefter af hans hustru
Anna Jonsdatter Haar († 1569). Ved skiftet efter hende, der holdtes 1570,
tilfaldt den datteren Kristine Throndsdatter Benkestok, der var gift med
Axel Gyntersberg og døde i barselseng paa Torget 1572.
Axel Gyntersberg skal have været søn af en indflyttet pommersk
adelsmand Henrik Gyntersberg, der var gift med Adelm Kruckow fra Kroken i
Sogn. I 1560 havde han faaet forleningen over Bakke klosters gods og
maatte overtage den hermed forbundne stilling som befalingsmand paa
Sten-viksholms fæstning. Det faldt da i hans lod at lede dens forsvar mod
svenskerne i 1564, men det skede paa en saadan maade, at man mistænkte baade
ham og Trondhjems lensherre Evert Bild for forræderi. Mistanken
afsvækkedes ikke i den følgende tid, idet Axel Gyntersberg som svenskernes fange
skal have ydet dem bistand til erhvervelsen af Helgeland. Der var tale om
at lade baade ham og Evert Bild fængsle og tiltale for forræderi; men dette
forsæt blev dog opgivet. Dog mistede Gyntersberg sin forlening. Senere fik Axel
Gyntersberg Torget paa Helgeland og forlenedes først med Helgelands len, siden
med den geistlige jurisdiktion i Hardanger. Ved forskrivelse, dateret Gissefeld
(i Sjælland) den 10de juli 1584, pantsatte han Mæl til Ludvig Munk til Nørlund,
Kristian IV’s anden hustru Kirsten Munks fader. Efter Axel Gyntersbergs
død i omkr. 1587) blev dette jordegods indløst af den tapre, men vilde, søkriger
Magnus Heinessøn,** der havde forført den ene af Axel Gyntersbergs døtre,
Margreta, og egtet en anden, Sofia. Efterat Magnus Heinessøn for sine
voldshandlingers skyld, skjønt efter ulovlig procedure, havde maattet række
hals for bøddelsværdet i februar 1589, eiedes Mæl dels af hans enke, der igjen
skal have giftet sig, dels af fru Magdalena Gyntersberg, der i 1642 solgte sin
halvdel af godset til Axel Mouat. Den anden halvdel blev af fru Sofia
Gyntersberg i begyndelsen af det 17de aarhundrede solgt til Jens Bjelke,
Norges riges kantsier, der igjen i 1644 afhændede sin del til Axel Mouat.
• Haukenes meddeler i sin bog om Kvinnherred, at sagnet fortæller, at
Gaut blev begravet i en nu forsvunden haug, Gautshøien, med en
sølvkande fuld af guld- og sølvsager. Dette sagn er tilvisse grebet ganske
ud af luften. Gautshøien maa, hvis den har eksisteret, have været en
gammel gravhaug, og disse er samtlige fra den hedenske tid. Gaut har
utvilsomt ligesom andre kristne høvdinger været begravet paa
kirkegaarden.
** Han var søn af Heine Havreke, der først var prest paa Færøerne,
hvorhen han paa en eventyrlig maade’var kommen fra Bergen, siden paa
Rødø i Nordland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
