Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
med Amund Lauritssøn Dahl til Sandvigen og Malkenes. Senere eiedes
gaarden af sønnen Kristofer Dahl, der skriver sig til denne gaard 1599 og
1600 og var gift med sit søskendebarn Kristine Fridag, der var datter af
lagmand Axel Fredrikssøn Fridag og Else Kristofersdatter Rustung i dennes
andet giftermaal. Efter Kristofer Dahls død gik den over til hans moster
fru Anna Kristofersdatter Rustung, der hertillands gik under navnet
»Skottefruen«.
Hendes skjæbne var ikke mindre merkelig end hendes faders og
broder Ennos. Hun blev i sin ungdom trolovet og rimeligvis senere gift med
den bekjendte James Hepburn, jarl af Bothwell, Skotlands storadmiral. Den
troløse jarl forlod hende dog snart, og Anna vendte tilbage til sit fædreland og
kom i 1565 til Norge med pas fra Maria Stuart, ved hvis hof hun maa have
opholdt sig, idet dronningen i passet roser hende for den troskab og lydighed,
hun har vist hende.
Senerehen i 1566 blev jarlen af Bothwell gift med Jane Gordon; men
skilte sig kort efter ogsaa fra hende, for at gifte sig med dronning Maria Stuart
selv, efter at han havde været hovedmanden ved Darnleys mord. Da Maria
imidlertid kort efter blev slagen og fangen af sine undersaatter, der havde
gjort opstand, maatte Bothwell flygte og kom med to skibe til Karmsund i
Norge. Men her blev han overmandet af et dansk krigsskib, Bjørnen, hvis
chef ved en del opbudte bønders hjælp tog ham og hans folk tilfange og
førte ham til Bergen, hvor jarlen forøvrigt flk gaa frit om og blev behandlet
med en vis udmerkelse. 1 Bergen stødte han sammen med sin fordums
hustru, Anna Rustung, der her indtog en anseet stilling. Hun optraadte nu
som hans anklager og forlangte skadeserstatning, og jarlen maatte gaa ind
.paa at udlevere hende det ene af sine skibe samt love hende en aarlig rente
af Skotland af 100 daler. Det ser ud til, at hun ogsaa fra sit skotske ophold
har eiet jordegods der.
Endnu den dag idag skal sagnet i Hardanger vide at fortælle om
Anna, den fornemme dame »Skottefruen«.
Jarlen af Bothwell døde 10 aar senere som statsfange i Danmark; men
Anna naaede en høi alder.*
I 1607 overdrog hun ved mageskifte gaarden Seim til søsteren, den
ovenfor nævnte Else Kristofersdatter. Else havde været gift 3 gange, nemlig
først med Jon Haar til Gjerrevik, dernæst med lagmand Axel Fridag og
endelig tilsidst med skotten Anders Mouat til Hovland i Tysnes. Ogsaa en
anden søster af Anna, Dorthea, blev gift med en skotte John Stuart paa
Hetland, rimeligvis en uegte søn af Jakob den 5te. Fra Anders Mouat gik
gaarden i arv til sønnen Axel Mouat til Hovland, der ved kjøb ogsaa var
kommen i besiddelse af gaardene Hatteberg og Mæl.
Rosendal.
Axel Mouat efterlod sig ved sin død 1661 kun en egtefødt datter, Karen,
der var gift med generalkrigskommissær Ludvig Rosenkrantz. Denne fik
ved patent af 14de januar 1678 oprettet et friherreskab eller baroni, der
erholdt navnet Rosendal. Dette var i henhold til de rettigheder, hvormed
Kristian V havde udstyret den nye af ham oprettede adel, forlenet med
birkeret, kaldsret i Kvinnherred m. v.
Ludvig Rosenkrantz opførte i aarene 1661—70 den anselige
hovedbygning paa Hatteberg, som fremdeles staar. Man har antaget, at han var
misnøiet med de nye forhold, enevoldsmagtens indførelse havde skabt
og derfor vilde trække sig tilbage til privatlivet. Den devise, hvormed
han udstyrede hovedbygningen, skal være et udtryk for hans stemning.
Senere forsonede han sig dog med den nye tingenes orden. Efter hans død
(23de august 1684) indehavdes baroniet først af hans ældste søn Holger,
senere fra 1689 af den yngste søn Axel Rosenkrantz, der i sin tid var amt-
* Om Kristofer Rustung, Enno og Skottefruen findes en udførlig
meddelelse af prof. Daae i Historisk tidsskrift 2det bind, hvorfra nærværende
skildring er et uddrag. Om Enno se ovenfor under historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
