Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINNHEBBED HERBED.
141
Seim.
Gaarden tilhørte i begyndelsen af det 16de aarhundrede Thrond
Sigurds-søn Rustung og senerehen dennes søn, den navnkundige Kristofer
Thronds-søn Rustung, der spillede en fremtrædende rolle i begivenhederne i
reformationstiden. Han var erkebiskop Olaf Engelbrektsøns betroede mand. Da
denne i 1537 maatte flygte fra landet, overtog Kristofer Rustung befalingen
over den lille flaade paa 4 skibe, som statholderinden over Nederlandene,
enkedronning Maria af Ungarn, havde sendt op til Norge for at bringe
erkebiskopen i sikkerhed. Med toget fulgte ogsaa Kristofers nustru, Karen, datter
af dekanen i Trondhjems domkirke, Knud Pederssøn Skanke. Paa veien
gjorda Kristofer landgang paa Ørlandet og plyndrede Østraat, der tilhørte
hans uvenner, fru Inger og hendes svigersønner.
Efter at han havde bragt erkebispen i god behold til Nederlandene, flk
han kaperbrev, da Nederlandenes lensherre, keiser Karl 5te, netop laa i krig
med Frankrig. Kristofer udrustede 3 skibe og erobrede dermed en hel
mængde franske skibe. Men da han ogsaa plyndrede den danske ø
Helgoland, forlangte Kristian den 3die ham udleveret. Dette skede ikke; men
han flyttede dog til Østfrisland, hvor landets fyrste, Enno den 2den, tog godt
imod ham. Herfra foretog han plyndringstog i Østersøen og Nordsøen. I
1539 angreb han ogsaa Ryfylke, plyndrede Utsten kloster og ståk ild paa
bispegaarden i Stavanger. Da dette blev meddelt befalingsmanden paa
Bergenhus, Thord Rod, udrustede han med Bergens borgeres hjælp et
krigsskib for at bemægtige sig Kristofer. Han havde først henvendt sig til
tyskerne; men disse havde negtet at yde ham nogen hjælp enten med skib
eller folk. Ved Lister stødte krigsskibet paa Kristofer, der netop havde
bemægtiget sig et skotsk skib. Bergenserne tilbageerobrede det skotske skib;
men det lykkedes Kristofer at undkomme med sit eget.
I 1542 blev Kristofer Throndssøn udsonet med Kristian den 3die og
kom til Danmirk, hvor han i 1543 fik stilling som næstkommanderende under
Magnus Gyldenstjerne paa en flaade paa 40 skibe, som kong Kristian havde
udrustet inod Nederlandene. Kristoffer Rustung foreslog, da de var under
Nederlandenes kyst, at man skulde stikke hul paa digerne og lade det flade
land oversvømme. Denne dristige plan blev imidlertid ikke iverksat, og da
flaaden havde stadige storme at kjæmpe med, kunde den kun udrette lidet.
Kort efter blev der sluttet fred. Ved tilbagekomsten forlenedes Kristofer
Rustung med Ebelholts kloster i Sjælland og andre godser, hvilken forlening
senere blev ombyttet med Tryggevelde. Senere flk han ogsaa til foræring
en del kronen tilhørende gaarde i Hardanger og Søndhordland.
Kort tid efter opstod der ufred mellem kongen og hertugen af
Mecklenburg. Paa den flaade, som i den anledning løb ud i Østersøen, blev Kristofer
Rustung admiral.
I aaret 1551 sendtes han og et par andre høvdinger til Island for at
tvinge islænderne til at antage protestantismen. Kristofer holdt thing med
bønderne paa Nordlandet og modtog deres troskabsed mod kongen, hvorpaa
han lagde beslag paa Hole kirkes kostbarheder og førte dem med til
Danmark. I 1559 var han befalingsmand paa en flaade paa 4 skibe, der under
den daværende krig med Ditmarsken blokerede dette landskabs havne.
Under og umiddelbart før den nordiske syvaarskrig spillede Kristofer Rustung
ogsaa en rolle. I 1563 blokerede han den svenske kyst ved Kattegat og
senerehen i det samme aar ledsagede han Peder Skram paa det store
dansklybske søtog i Østersøen.
Da svenskerne under Claude Oollart havde erobret Trondhjem o» det
nordenfjeldske Norge, blev Kristofer Throndssøn, Herluf Skave og Knut
Stenssøn sendt op til Trondhjem med en flaade for at fordrive fienden. Ved
deres ankomst var imidlertid svenskernes kortvarige herredømme allerede
ophørt Kort efter maa Kristofer være død. I 1565 nævnes hans hustru fru
Karen som enke.
Da Kristofer var afgaaet ved døden, tilfaldt gaarden hans datter
Margrete, der først var gift med Jørgen Pederssøn Staur-til Onareim, dernæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
