Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINNHEBBED HERBED.
145
Folgefonnen.
Folgefonnen er delt mellem UllensvaBg, Skaarevik, Kvinnherred og
Jondals herreder. Den vil her blive behandlet under et.
Folgefonnen dækker de indre partier af den halvø, der ligger
mellem Hardangerfjorden, Sørfjorden og Aakrefjorden. Dens afstand
fra havet og fra omgivende dale er meget forskjellig paa de
forskjellige steder. Langs Sørfjorden ligger den lige ud paa randen af de
fjelde, der her styrter sig ud i søen. Langs Oddadalen ligger dens
rand heller ikke langt fra dalen. Fra det inderste af Aakrefjorden
og den dal, der fortsætter fra dennes bund, er den gjennemsnitlig
fjernet 8 km. Fra bunden af Matrefjorden ligger den 15 km.
Regner man afstanden til spidserne af de nes, der stikker frem paa
begge sider af Matrefjorden, bliver Folgefonnens afstand fra søen
25 ä 30 km. Ved Rosendal og det yderste af Maurangerfjorden
er afstanden omtrent 10 km. Ved bunden af Maurangerfjorden er
den derimod ikke mere end 4 å 5 km. Ved Jondal er den 11
å 12 km. Fra Folgefonnens nordligste punkt til nordspidsen af
halvøen ved Utne er afstanden derimod 20 km. Dens samlede
fladeindhold udgjør 270 km.2
Folgefonnens største længde fra syd mod nord er 34 km.
Den største bredde, der findes i dens sydlige parti, er 16 km.
Nord for Bondhusbræen i Sundal naar den intet sted mere end 8
km.s bredde. Fonnens høieste punkt ligger i dens sydlige parti ret
ovenfor Odde. Dette naar en høide af 1653 m. Det er ogsaa det
høieste punkt paa halvøen.
Det høieste punkt paa Folgefonnens nordlige parti naar op til
1610 m.
Folgefonnen er ikke en helt sammenhængende bræ. Den er
delt i tre dele af Blaadalen og Kvitnedalen. Blaadalen og
Kvitne-dalen er begge to forgreninger af Svartdalen, der udgjør den
sydlige arm af Goddalen ved Nordpollen i Mauranger.
Blaadalen, der er den. sydligste af disse dale, er en trang
spalte mellem bratte sider, hvor det bare fjeld kommer tilsyne i
dalbunden. Kvitnedalens bund er derimod fyldt af bræen, medens
de stupbratte fjelde, der styrter ned i dalen, er sorte og snebare.
Af de tre dele, hvori fonnen saaledes er spaltet, udgjør den sydligste
omtrent 9lVi af fonnens hele udstrækning, den midterste yi2 og den
nordligste 2/12.
Folgefonnens nederste rand ligger ikke overalt i samme høide
over havet. Gjennemsnitshøiden — altsaa snegrænsen — paa dette
parti bliver efter prof. Sexe’s beregninger gjennemsnitlig 1010 m.
Paa grund af den kulde, som staar af sneen i forbindelse med
fonnens høide over havet er lufttemperaturen paa denne aldrig høi.
Den høieste varme, som prof. Sexe har fundet i skyggen en
sommerdag er henved 14 grader Celsius. Paa den anden side er
temperaturen i fonnens indre aldrig meget lav. Ved forsøg, som prof.
Sexe anstillede ved flere minimums-thermometre, som han lod grave
Søndre Bergenhus amt. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
