Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
ned i fonnen i henholdsvis 4, 2% og iy8 meters dybde, fandt han
paa intet sted lavere temperatur end J/2 eller 1 grad. Længere
nede i bræen er sandsynligvis temperaturen høiere, og der er
grund til at formode, at bræen smelter fra neden af og i det indre,
medens den stadig fornyes fra oven.
Der maa foregaa betydelige bevægelser og forskyvninger i
fonnens indre; thi da prof. Sexe grov thermometrene op om
sommeren 1861, fandt han dem i en ganske anden afstand fra
hverandre indbyrdes, end de havde havt, da han lagde dem ned om
sommeren 1860.
Der findes paa Folgefonnen, ligesom paa andre bræer, sprækker,
undertiden af betydelig bredde og ligetil B km.s længde. Disse
sprækker findes i reglen ved udkanterne af bræen, sjelden paa
dens øvre flade. Prof. Sexe har maalt dybden paa flere af
revnerne, men har intet sted fundet større dybder end 13 meter.
Han tror dog ikke, at han overalt har naaet revnens bund med
loddet.
Det har oftere hændt, at der er faldt baade heste og folk ned i
bræen. I Mauranger styrtede saaledes, fortæller prof. Sexe, en
mand ned i en saadan revne. Man savnede ham og opdagede,
hvor han var styrtet ned, paa en stav, som stod igjen i sneen.
Det lykkedes ogsaa at faa ham trukket levende op, efter at han
havde siddet henved et døgn nede i sprækken. Da han kom op,
fortalte han, at der susede en elv under ham og at der var
dygtigt koldt dernede.
Ogsaa heste er styrtet ned i bræen. Det har hændt, at man
har faaet en hest levende op igjen; men dette maa betragtes som
et særligt held. Oftere er de gaaet redningsløst tilgrunde.
Paa overgangen mellem Tokeim ved Sørfjorden og Gjerde i
Mauranger, hvor færdselsveien fra gammel tid har gaaet, skal der
være sprækkefrit.
Hist og her ved udkanterne af fonnen findes der en
skærgaard af nøgne, hvidskurede klipper. Navnlig ved fonnens
nordside er denne graa skjærgaard bred og iøinefaldende. Naar man
ser den i afstand fra en høide paa den anden side af fjorden, vil
man øieblikkelig blive opmerksom paa den paa grund af dens
graa-agtige lyse farve, sammenlignet med de øvrige mørkere fjeldpartier.
Man faar det bestemte indtryk, at dette fjeldpartis eiendommelige
udseende skyldes isens virkninger.
Rundt Folgefonnens rand er der talrige bræer; men de
færreste af disse skyder sig helt ned i dalene. De holder sig som
oftest paa fjeldets rand. De større bræer er ofte smudsige og hist
og her dækkede af jord og sand paa overfladen; men inde i revnerne,
saa vel i disse bræer som paa selve fonnen, udmerker isen sig ved
sin pragtfulde, dybe, himmelblaa farve. Den har i revnerne denne
azurblaa farve, selv naar himlen er overskyet.
De største og vigtigste af Folgefonnens bræer bliver omtalt
under de enkelte herreder, hvor de hører hjemme. De elve, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
