Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Som man ser, er indbyggerantallet gaaet stadig frem indtil
1875. Efter denne tid har det staaet stille.
Fabrik- og grubedrift m. V. Grubedrift findes for tiden
ikke i Strandebarm. I 60-, 70- og 80-aarene dreves derimod paa
svovlkis saavel paa Gravdal, syd for Mundeimdalen, som ved
Øiar-havn paa Varaldsø. Driften var i sin tid temmelig betydelig. I
1870 arbeidede der saaledes 143 mand. I 1888 blev gruben paa
Varaldsø stanset. Gruben paa Gravdal var allerede indstillet før.
Gruberne dreves af et engelsk kompagni. I ældre tider var her
jerngruber. Allerede i 1636 skal der ved Gravdal være brudt
jernmalm, der blev sendt til jernverkerne paa østlandet. En del
kalksten findes paa gaarden Solbjør, men benyttes ikke. Der findes
ogsaa heller og klæbersten i herredet.
Egentlig fabrikdrift findes ikke i Strandebarm. Derimod
drives der et temmelig udstrakt baadbyggeri. I 1890 udgjorde
værdien af byggede baade 19 500 kr., et beløb, der omtrent
svarer til gjennemsnitssalget for de senere aar. Dette baadbyggeri
er af gammel oprindelse. Allerede i en herredsbeskrivelse fra 1743
omtales baadbyggeri som en af næringsveiene i Strandebarm. Ogsaa
mindre fartøier som jagter bygges af og til. I en
amtsindberet-ning af 1827 omtales ogsaa baadbygningen som betydelig. Baadene
solgtes til Bergen, Stavanger og Nordhordlands kystdistrikter.
Skibsfart. Strandebarm havde i 1893 31 fartøier paa
tilsammen 1279 tons drægtighed og 109 mands besætning.
Saltvandsfisket. Der drives intet fiskeri til salg.
Af amtets storthingsmænd har distriktslæge, senere
stadsfysikus i Bergen Ole Jakob Louis Sparre været fra
Strandebarm. Han repræsenterede amtet paa storthinget 1874—76. Han
var født i Kristiania.
Topografi.
Herredets fastland bestaar, fraseet en liden landstrimmel paa
østsiden af Hardangerfjorden, af kyststrækningen vest for fjorden
mellem Hatlestranden i Kvinnherred og Tørvikbygden i Jon dals
herred. Den sydligste del af denne kyststrækning er opfyldt af låve,
i sit øverste parti for det meste skogbare koller og er omtrent af samme
natur, som aaslandskabet søndenfor i Ølve og Hatlestranden sogn.
Langs kysten er der kun hist og her en spredt bebyggelse. Ved
Mund eim, nord for denne strækning, trænger en snever, men
vel-dyrket dal, omgivet af bratte, løvrige, men ikke synderlig høie
fjelde op fra søen til Skogseidvand i Fuse. Kyststrækningen nordenfor
denne dal er frodigere end den søndenfor liggende.
Fjeldskraa-ningerne og tildels bakkerne og fjeldknauserne nede ved stranden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
