- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
153

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STRANDEBARM OG VARALDSØ HERRED.

153

bugner af en rig vegetation af furu- og løvtrær; navnlig er der
en overflod paa hassel.

Bebyggelsen, der i den sydligste del af dette parti fremdeles
ligger spredt, bliver tættere og tættere, og ved bunden af
Strande-barmbugten er der en sterkt befolket bygd. Udenfor denne del af
kysten ligger der en række af holmer og smaaøer.

Fra bunden af Strandebarm gaar der trende korte i sit nederste
parti bebyggede dale op mod nordvest og nord.

Den vestligste af dem, Stranddalen, der trænger op mellem
høie og bratte fjelde, stiger lidt i sit nederste parti, men er længere
oppe paa lange strækninger saa flad, at elven i flommen og efter
regnveir oversvømmer bredderne. Disse bruges derfor kun til
slaatteland; men er forresten, naar undtages lige ved dalmundingen,
ubebyggede.

Engedalen er meget kuperet og stiger hele tiden raskt op
mellem jævnt skraanende aase. Fra bunden af denne dal er der
en lav overgang mellem sætre og spredt løvskog til Neteland, den
øverste gaard i Steinsdalen i Vikør.

Haukaasen, vest. for Engedalen er næsten i sin hele høide græsbevokset.
Det samme er tilfældet med Fagrafjeld.

Øst for Engedalen gaar der endelig op en tredie, kort
be-bygget dal, Thordalen, ogsaa mellem jevnt skraanende aaser.

Kyststrækningen fra bunden af Strandebarmbugten og
østover til Ljonestangen ved grænsen af Tørvikbygden har en
lidt mere spredt bebyggelse end partiet omkring bunden af
Strandebarmbugten; men skogen, der naar helt ned til søen, er
endnu tættere og frodigere end længere syd paa. Aaserne er
låve og hæver sig først et godt stykke ind i landet til nogen
større høide.

Overalt fra gunstig beliggende steder i Strandebarm ser man
Folgefonnen. Denne omstændighed i forbindelse med den rige
vegetation gjør Strandebarm til en af de smukkeste trakter i amtet.
Den’ lille del af herredet — væsentlig bestaaende af gaarden
Kysnes, — der ligger paa østsiden af fjorden, har ganske samme
natur som de tilstødende strækninger af Jondal og Kvinnherred.

Der findes en del hjort i Strandebarms skoge; men der klages
over, at den hurtig minker paa grund af uvittig og ulovlig jagt.
I en indberetning fra 1743 klages over, at hjorten i Strandebarm
den gang var udryddet af bjørn og ulv.

Varaldsøen er i sit sydligste parti temmelig flad og godt
dyrket, og løvvegetationen er overordentlig frodig. Paa den øvrige
del af øen, der er fyldt med høie fjelde, findes der kun et par
gaarde langs kysten. Østsiden af øen og dens indre partier er ret
godt forsynet med furuskog. Paa vestsiden derimod er fjeldene
nøgne og golde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free