Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Fabrik- og grubedrift. Grubedrift findes ikke i herredet.
Der har dog været anstillet forsøg paa flere steder baade med
jern, svovlkis og kobber. Paa Skjeljevik ved Flakkevaagen blev der
for en tid siden gjort forsøg med skjærpning af svovlkis (kobber?)
og en begyndende drift kom istand. Den indstilledes dog for et
par aar siden. Der er nu skjærpet her paa nyt. Ogsaa paa
prestegaardens grund dreves der for 15 å 16 aar siden paa kobber
og svovlkis. Driften blev dog indstillet efter kort tids .forløb.
Skal man tro presten Christies indberetning af 1743 skal der paa
Guldøen overfor Tysnes prestegaard i sin tid have været skjærpet
efter guld, og et hul paa et par favnes længde være indmineret i
fjeldet paa dettes østside.
Af fabriker findes her kun et kalkbrænderi ved Flakke i
Onareim med 7 arbeidere. Det drives med stenkul, en bedrift,
som alt begyndte for omtrent 20 aar siden. Tidligere var der
marmorbrud i Tysnes. I en indledning til en geografi over
Bergens stift fra begyndelsen af forrige aarhundrede (findes paa
universitetsbibliotheket som manuskript), omtales marmorbruddet
paa Selø som et af de største verker i landet, hvor der brødes
blokker af blaa og hvid marmor, der var større end ved noget
andet verk i amtet. I presten Christies indberetning af 1743
omtales ikke marmorbruddet paa Seløen, hvorimod han fremhæver, at
der paa øen Skorpen og paa Elsakernesset ved Onareim findes
marmor, der bruges til at brænde kalk af. Denne kalkbrænding
har i sin tid havt et betydeligt omfang i Onareim. I femaaret
1851—55 brændtes der saaledes kalk paa ikke mindre end 9
gaarde, samtlige beliggende syd for Onareim kirke. Men efter
hvert som veden blev kostbarere, indskrænkedes driften.
Fra-seet kalkbrændöriet paa Flakke, der bruger stenkul, er alle
kalkbrænderier i Tysnes nu nedlagte. Længst vedblev kalkbrænderiet
paa Seløen.
Forhen dreves her et betydeligt baadbyggeri; ;men dette
ophørte for 20 ä 25 aar siden. En stor del af de baade, som byggedes
i Tysnes herred, solgtes til folk paa Orknøeme og Shetlandsøerne,
Denne handel er af gammel oprindelse og skriver sig maaske helt
fra den tid, da disse øer tilhørte Norge. I en beskrivelse over
Bergens stift af 1714 fortælles der, at der ved Godøsund kommer
ind mænd fra Hetlandsøerne og Orknøçrne for at kjøbe trælast
og baade, og i en indberetning af presten Christie fra 1743 hedder
det, at der hvert aar Qm sommeren kom en å to hetlændere (folk
fra Shetland eller som det ogsaa kaldtes Hetland) for at afhente
baade. I femaaret 1856—60 byggedes e.ndda Hjeltebaade; men 10
aar senere var denne trafik ophørt, og de baade, som byggedes i
dette tidsrum, solgtes til. indlændinge. Senerehen i syttiaarene dreves
der en del jagtebygning i Tysnes. .
Skibsfart. Tysnes havde i 1893 64 fartøier paa tilsammen
3029 tons drægtighed og med 315 mands besætniüg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
