Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSNES HEHEED.
161
Saltvandsfisket. Af brisling- og smaasildfiskat har udbyttet
i femaaret 1888—92 været gjennemsnitlig 6500 kr. aarlig, af
laks-og søørretfikset 400 kr. og af hummerfisket 1600 kr. Mest ujevnt
var brislingfisket, der i 1892 ikke gav noget udbytte, men i 1891
paa det nærmeste 13 000 kr. Af østers er der i de sidste tre aar
solgt for henved 10 000, 5000 og 2000 kr. Dette udbytte skyldes
vistnok de anlæg for østersudklækning, der paa foranstaltning af
Selskabet for fiskeriernes fremme for nogle aar siden blev anlagt i herredet,
nemlig anlæggene i Seløpollen og i Espevik-pollen paa øst siden af øen.
Fra Tysnes deltager ikke befolkningen som fiskere i de store
fiskerier i Lofoten og andre steder. Derimod reiser de i egenskab
af handelsmænd med sine jagter til fiskepladsene. Mange lægger
sig herved ikke ubetydelig formue tilbedste; men der lides ogsaa
af og til store tab. For et par aar siden skal saaledes Tysnes paa
denne trafik have tabt over 200 000 kr., efter enkeltes sigende
endog 400 000 kr., hvilket dog vistnok er meget for høit anslaaet.
Af amtets storthingsmænd har følgende været fra Tysnes:
Premierløitnant Christopher Stenersen Collin, der
repræsenterede amtet i 1830. Han var født i Gran.
Sorenskriver O. M. Dahl i 1868—69. Han var født i
Solum.
Topografi.
Tysnes herred bestaar af Tysnesøen samt flere mindre øer,
— ialt 174 — og en liden del af fastlandet øst for Tysnesøen.
Tysnesøen er en trekantet ø, hvis spidse vender mod syd.
Den er 197.71 km.2 med 3597 indb. Det nordligste parti af øen
er et kuperet landskab, opfyldt af fjelde, der er golde og skogbare
og har høifjeldskarakter. Bebyggelsen findes her udelukkende
langs en kystrand, der navnlig paa østsiden af fjeldene er ganske
smal og paa sine steder næsten helt forsvinder; men er dækket
med en overordentlig frodig vegetation, i nord af furu — i
preste-gaardsskogen findes mange store trær —, i øst af en vekslende
mangfoldighed af løvtrær. De høieste fjelde her er Tysnessaata i
nord og Hovlandsfjeldet i øst. Hovlandsfjeldet falder med sine
høie, yderst steile, paa sine steder næsten lodrette sider bråt af
mod kysten. Dets skarpt fremtrædende ryg med den steile brink
mod nord sees fra alle aabentliggende pladser i Skaanevik,
Fjelberg, Kvinnherred og andre steder i den sydlige og sydøstlige del
af fogderiet. Baade fra Hovlandsfjeldet og fra Tysnessaata har
man et udmerket overblik over Søndhordland og de tilgrænsende
dele af Nordhordland og Hardanger. Udsigten fra Hovlandsfjeldet
skal være den frieste.
Fra Tysnessaata ser man hele egnen nedenunder som et landkart.
Mod nord og nordvest ser man ret under sig Tysnesøens nordkyster med de
udenforliggende skogbevoksede øer og hele Bjørnefjorden, og længere borte
Reksteren, øerne i Sund, Sartorøen, Os og Osdalen, Samnangerfjorden, fjel
Søndre Bergenhus amt. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
