Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSNES HEHEED.
163
mer, hvoraf store og lille Godø og Godøsundsø er de vigtigste.
De er henholdsvis l.os, 0.69 og O.13 km.2 med 48, 24 og 6 in db.
Øst for Tysnesøen ligger foruden flere mindre øer og holmer
Aanuglen, 2.14 km.2 med 32 indb., Seløen 1.3ikm.2 med 21 indb.
og Skorpen 8.76 km.2 med 102 indb. Aanuglen og Seløen er låve,
skogbevoksede øer med et par gaarde. Staten eier skogene paa
disse øer. Skorpen er en høi 0 med nogle faa gaarde væsentlig i
det nordlige og opfyldt af for største delen nøgne og golde fjelde.
Dens bratte, skogbare klippesider danner en eiendommelig
modsætning til den ligeoverfor liggende Tysnesø, hvor der stiger en
sjelden frodig løvvegetation høit opover aaserne.
Paa Aanuglens østside er der en enestaaende pragtfuld vegetation.
Mellem furuer, eketrær og ask vokser der tætte skogholt af barlind, klynger
af ranke kristtorne gjennemvævet med et næsten uigjennemtrængeligt krat
af bjørnebær og kaprifolier, medens efeuen snor sine mangfoldige favne lange
grene opover de lodrette og udoverhængende klipper. Her skal findes den
største, eller i alle fald en af de største efeuer i Norge. Kun efeuen paa
store Vernø og en efeu i Vikedal i Ryfylke skal kunne maale sig med den.
Den dækker næsten fuldstændig den store klippeflade, som den snor sig
opad med sit brede, lyse, eviggrønne teppe. Et fotografi af den skal findes
i Bergens museum. Se forøvrig under Botanik.
Den lille del af fastlandet, der hører til Tysnes, har
samme natur som de tilgrænsende dele af Ølve sogn.
Høideforhold. Af paalidelige høidemaal haves kun følgende:
Tysneasaata, "øens høieste punkt..... 739 m.
Bjørnestølen............ 367 m.
Prestesæter............. 387 m.
Samlige disse steder ligger paa den nordlige halvdel af
Tysnesøen.
Elve. Elvene er smaa og lidet vandrige. De største elve paa
Tysnesøen er Soleimselven, der udspringer mellem
Hovlands-nuten og Tysnessaata og gjennemstrømmer Soleimsdalen, og
Verme-dalselven, der udspringer paa høiderne vest for Soleimsdalen og
gjennemstrømmer Vermedalen. Længde henholdsvis 11 og 9 km.
Tande. Paa Tysnesøen, navnlig i dennes sydlige del, findes
der mange vande. Et par af dem er ikke ganske ubetydlige. De
største er: Mjøvatne I.37 km.2 og Nordhustvatne O.75 km.2, samt
i det nordlige Vevatne 0.84 km.2
Mjøvatn er delt i to halvdele, hvorimellem der er en yderst
trang, grund og stenet passage, saavidt at man kan slippe frem
med en liden baad.
Fisket. Ferskvandsfisket spiller ingen rolle paa øen. Der
findes en del ørret i herredet.
Myrer er der ikke mange af, og ingen af nævneværdig
udstrækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
