Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Fjorde, kyst m. v. Alle de beboede smaaøer, der findes rundt
Tysnesøen, er skilte indbyrdes og fra hovedøen ved ganske trange
sund. De større og vigtigere sund og fjorde i og omkring
herredet er følgende:
Bjørnefjorden, nord for Tysnesøen og Reksteren, er fra
6 til 10 km. bred. Dybden paa denne strækning er fra 386 til
602 meter.
Loksund mellem det nordøstlige af Tysnesøen og fastlandet
er et ganske smalt sund, der er mellem 1/5 og 1 km. bredt og fra
56 til 173 meter dybt. Loksunds egentlige navn er Laufsund.
Den skal have faaet det navn af sine bratte, løvrige kyster.
Løvvegetationen er dog nu paa flere steder temmelig sparsom.
Hardangerfjorden (Husnes- og Kvinnherredfjorden)
har mellem Tysnesøen og Kvinnherred en bredde af 9 km., mellem
Aanuglen og Kvinnherred en bredde af 3 km. Dybden dreier sig
om 450 meter.
Langenuen, der skiller Tysnesøen og Reksteren paa den ene
side fra Stordøen og Hofteren paa den anden, er et vidløftigt sund,
der er omtrent 25 km. langt og 1 å 3 km. bredt. Det er fra 339
til 395 meter dybt og i det nordlige paa grænsen af Bjørnefjorden
er det endog 565 m.
Paa vestsiden af Tysnesøen gaar der to viker ind.
Søreid-viken, der trænger ind fra nord mod syd og er 7 km. lang, og
Søreidvaagen, der trænger ind fra syd mod nord og er 5 km.
lang. De skiller den vestenfor liggende halvø’ næsten ganske fra
den øvrige ø, da der ikke er mere end et lavt eid paa mellem
1 ä 2 km. mellem deres bund.
Tiltrods for sin sneverhed fryser Loksund aldrig, ligesaalidt
som Langenuen. Mellem Reksteren og Tysnesøen skal det derimod
kunne hænde, at man kan gaa over isen. Sundene her, navnlig
Langenuen og Loksund, er bekjendt for sine farlige kastevinde.
Kommunikationer. 1) Fra bunden af Søreidvaag paa
Tysnesøen gaar der en ganske god bygdevei forbi Onareim kirke til
gaarden Dalland og videre til Vaage ved nordkysten af øen.
2) Fra Dalland gaar der en bygdevei østover langs
nordsiden af øen til Ho mie vik gaard.
3) Fra Opdal kirke gaar der en bygdevei til Vermedal i
Vermedalen.
4) Fra Nymark paa østsiden af øen gaar der en bakket men
forøvrigt god kjørevei forbi Onareim kirke. Den stanser straks
syd for kirken, men holder nu paa at forlænges til bunden af
Flakkevaag mellem Skorpen og Tysnesøen.
5) Fra denne vei gaar der ved kirken en kort vei opigjennem
Soleimsdalen til gaarden Medalen.
6) En kort bygdevei gaar tvertover det nordlige af Reksteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
