- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
178

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

SØNDRE BERGENHUS ^.MT.

Fabrik- og grubedrift. I Stord findes en dynamit- og
salpeterfabrik . Den er oprettet i 1876, men er — eller var i sommer
ialfald — ikke i drift. Her findes ogsaa to svovlkisgruber med
henholdsvis 18 og 6 arbeidere.

For en snes aar siden dreves der adskillig skibsbyggeri paa
Stord. Saaledes byggedes der i femaaret 1871—75 16 fartøier paa
tilsammen 876 læsters drægtighed. I det følgende femaar var
skibsbyggeriet allerede gaaet meget sterkt tilbage.

Tidligere fandtes der marmorbrud i herredet, saaledes brødes
der i begyndelsen af 18de aarhundrede ifølge en indledning til en
geografi over Bergens stift marmor i Vikenes paa vestsiden af øen.
Man fandt rød og hvid marmor og grøn med svovlgule gange.
Endvidere graa og hvid jaspis, grøn med røde agatpletter og sort
og hvid. Paa Storsøen, nord for Huglen, brød man paa samme
tid rent marmor med hvidagtige prikker. Paa Huglen var der for
30 aar siden kalkbrænderier næsten paa hver gaard: Ogsaa til
brænderierne i Tysnes hentede man for det meste kalken fra
Huglen og andre nærliggende øer. Heri gjorde dog kalkbrænderiet
paa Flakke en undtagelse, det hentede og henter vistnok fremdeles
sin kalk fra Mosterøen.

Skibsfart. Stord havde i 1893 9 fartøier paa tilsammen 104
tons drægtighed og med 20 mands besætning.

Saltvandsfisket spiller ingen rolle i herredet. Der er i
femaaret 1888—92 solgt laks og søørret for omkring 60 kr. aarlig og
hummer for 360, forresten intet.

Af amtets storthingsmænd har følgende været fra Stord:

Foged, senere sorenskriver Johan A. Budtz, der
repræsenterede amtet i 1815, 1824, 1827 og 1833 og paa det overordentlige,
storthing i 1828. Han mødte ligeledes som suppleant fra 31te
marts 1818. Han var født i Randers i Danmark.

Sogneprest, senere stiftprovst C. N. Holtzrod Daae,
som repræsenterede amtet i 1848. Han var født i Fane.

Landhandler, senere statsraad Baard Madsen Haugland,
der repræsenterede amtet i 1871—73, 74—76, 77—79, 80—82,
83—85 og 92—94 — i 1.892 og 1893 mødte dog suppleanten
Fretheim for ham — samt paa det overordentlige storthing i 1882.
Han repræsenterer ogsaa amtet i indeværende storthingsperiode.
Den 26de juni 1884 blev han udnævnt til statsraad, en stilling, som
han indehavde til 1889. Han blev atter udnævnt til statsraad i
oktober indeværende aar (1895).

Topografi.

Stord herred bestaar af den sydlige del af Stordøen, den
nordlige del af Huglen og en del mindre øer og holmer, tilsam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free