Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STO ED HEEBED. 179
men 49. Den Stord tilhørende del af Stordøen og Huglen er
henholdsvis 119.50 km.2 med 2119 indb. og 8.3a km.2 med 93 indb.
Af de øvrige øer udgjør Foyenø O.92 km.2 med 28 indb. Storsø
O.22 km.2 med 11 indb.
De andre øer er ubeboede.
Stordøens sydlige og østlige parti er et skjønt landskab,
dækket af store, men sterkt medtagne furuskoge, hvoriblandt der dog
findes mange høie og smukke trær. Var det ikke for den store
rolle, løvvegetationen, navnlig eken, spiller rundt gaardene, kunde
man paa mange steder tro sig hensat til Vestmodum eller et andet
østlandsk skoglandskab. Der findes paa denne del af øen paa alle
kanter gode, om end noget bakkede kjørevéie. Trå gunstig
beliggende steder paa disse ser man efter omstændighederne enten ud
over den sydlige del af Stordøens bølgeformige landskab og øerne
i Hardangerfjorden med Kvinnherreds alper og Folgefonnen i
baggrunden eller ud over Valestrand, Sveen, Moster og Bømmeløen og
omliggende holmer og skjær helt ud mod det aabne hav.
Gaardene og grændene, der ofte ligger isolerede i skogen, danner paa
sine steder de skjønneste afsluttede landskaber, omgivet af løvklædte
bergknauser og høie og bag disse paa alle kanter naaleskog, medens
de steile i sit øverste parti nøgne fjelde Mænderne og Staavegolvet
rager op i baggrunden med sine graasorte vægge.
I den nordostlige del af herredet falder Mehammersaata med
bratte skraaninger af mod Langenuen og efterlader kun hist og her
nogle bakkeskraaninger til bebyggelse. Den del af Stordøens fjelde,
der hører til Stord herred, Mænderne, Staavegolvsfjeldet og
Mehammersaata er paa den mod Stord vendende side kun lidet indskaaret
af skar og kløfter. Paa den øverste rand af Mænderne er der en
række af smaa bergknauser. Umiddelbart syd for Mænderne ligger
de to aase Dyviksaaten og Udsletfjeldet, der falder temmelig bråt
af til alle sider.
Mehammersaata og Staavegolvet sees langt ud paa havet og
bruges som sømerker.
.Huglen er allerede omtalt under Fjelberg.
Der findes paa Huglen, ligesom paa den nærliggende ø Skorpen i
Tysnes og flere af de omliggende øer, mange bække, der forsvinder i jorden og
først kommer frem langt nedenfor. Hullerne, hvor de forsvinder og kommer
frem, er dog i reglen ikke store, og man kan intet sted følge bækken under
jorden. En af de mest bekjendte huller paa Huglen er Asbjørnshullet, et
andet; hul, hvor en bæk forsvinder i jorden, ligger paa gaarden Brandvik.
Her faldt der for nogle aar siden en okse ned og slog sig ihjel. For at
hindre lignende uheld har man dækket en del af hullet med en stor stenhelle.
Én hule, Mortehullet, antagelig 12 m. høit og 15 m. langt, ligger i høide
med søen, og man kan ro derind med en færing.
De øvrige øer er låve, bjergrige og tildels skogbevoksede.
Høideforhold. Fra Stordøen har man kun følgende paalidelige
høidemaal:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
