Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
I nærheden paa gaarden Hage er der en meget stor rokkesten.
Paa samme gaard er der et betydeligt gravfelt, hvor der har været et
snes gravhauge og en stenring. De fleste af disse, om ikke alle, er dog nu
udkastede. Ogsaa paa den nærliggende gaard Hysingstad er der gravhauge.
Vatne. Skyld 15.12. De to største brug 3.78.
Vatne var forhen adelig sædegaard og tilhørte i slutningen af det 14de
aarhundrede Svale Jonssøn Smør. Han var gift med Sigrid Gunnarsdatter
Kane, der var beslegtet med det sidste skud af den gamle Ænes-æt. I det
16de aarhundrede kom den ved hans ætling Kristina Thorsteinsdatters
giftermaal med Erik Ormssøn i den Ormske families eie, idet den i den sidste
halvdel af aarhundredet tilhørte sønnen Erik Orm den unge, der var gift
med Kristofer Throndssøns datter Magdalena. Ved deres datter Annas
giftermaal med Otte Thomassøn Orning, gik den over til familien Orning, idet
den eiedes først af deres søn admiral Erik Ottesen Orning, der fra 1634 var
befalingsmand over Halsenø kloster og Hardanger len, og var gift med Bit
sødskendebarn Karen Andersdatter Mouat fra Hovland. Erik Orning var
hyppig anvendt som skibshøvedsmand i kampene mod de fribyttere, der
hjemsøgte Nordsøen; ogsaa i andre erender blev han meget brugt. Paa hans
embedsfærd var der stadig noget at udsætte, og i 1641 var han i kongelig
unaade. Under krigen 1643—45 var han i den grad uheldig overfor
hollænderne, at kongen gav ham afsked. Han døde 1645. Vatne arvedes derefter
af hans enke Karen Mouat og senere af sønnen Bernt, der i den senere del
af sit liv benævnes »admiral for galeierne«, og skal have været en
duelig sømand. Han var gift med Børge Juels datter Sidsel. I 1670-aarene
(eller muligens noget tidligere) gik gaarden over i baron Ludvig
Rosen-krantz’s eie. Senere tilhørte den Johan Primann, der var forvalter over
Halsenø klosters gods, og dennes sønner Henning Primann, lagmand, senere
amtmand i Stavanger, og provst Villum Frimann, der 1714 ogr 1717
afhændede sine parter til presten Volqvar Hansen Smith, hvis enke Maria Skaktavl
eiede den endnu i 1739, da den allerede for længe siden havde tabt sine
adelige privilegier.
Aadland. Skyld 12.31. Største brug 3.22.
Aadland, øvre, tilhører fremdeles for en del en tidligere adelig familie,
der kan følges langt tilbage i tiden. I aaret 1610 erhvervedes den ved
mageskifte mod gaarden Kjerland af Erik Jonssøn, en søn af den oftere omtalte
Jon Gautessøn og Elina Eriksdatter til Valvatne og Lokne, der var beslegtet
med familierne Rustung, Orm, Orning m. fl.
I nærheden staar en stue af svært tømmer, rimeligvis ældre end
reformationen. Stuen har endnu ljore i taget. Den eies og vedligeholdes af
foreningen for norske fortidsmindesmerkers bevaring. Det fornødne beløb til
indkjøb af stuen blev skaffet tilveie ved sammenskud af flere mænd i Stord
herred.
Løning. Skyld 8.23, ét brug.
Lillebø, øvre og nedre. Skyld 11.33. Største brug 5.46.
Ved øvre Lillebø findes der svovlkisgruber. Kisen udføres over
Sag-vaagen paa vestsiden af øen. Her ligger ligeledes en dynamitfabrik.
Dyna-mitfabriken sprang for nogle aar siden i luften, hvorved bestyreren og to
mand dræbtes. Den er senere gjenopbygget.
Orninggaard. Skyld 15.79. Største brug 6.11.
Var oprindelig prestegaard, men blev i 1648 ombyttet med den nu
værende. Siden beboedes gaarden af skibshøvedsmand Bernt Ornings moder
Karen Mouat, og efter hans død af hans enke, fru Sidsel Juel. Efter disse
beboere fik den 1 daglig tale navnet Fruegaarden, som fremdeles er gjængs.
Efterat være kommet ud af den Orningske familie og have tabt sine adelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
