Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED.
183
rettigheder har den indtil den nyeste tid stadig været eiet af embedsmænd:
stiftamtskriver Seehusen, oberst Fredrik Green, sorenskriver J. Randulff,
provst Edvard Christie og biskop Hagerup. Ætlinge af denne sidste besidder
fremdeles det største brug.
I nærheden ligger strandstedet Lervik med 57 beboede huse
og 398 indb. Stedet, hvor der blandt andre bor flere
handelsmænd og haandverkere, har en ganske kort gade, men er forøvrigt
ikke bymæssigt bebygget og har hverken brolægning eller fortoge.
I nærheden paa Guldberget er der en gammel kobbergrube.
Langeland. Skyld 8.76, ét brug.
Paa denne og nærliggende gaarde er der gravfelter. En og rimeligvis
flere af gravhaugene skriver sig helt fra broncealderens tid og er saaledes
over 2000 aar gamle. Paa nordre Bjelland, straks nord for Langeland, findes
der 40 å 50 m. fra veien og henved 3 m. over middels vandstand nogle
murlevninger, der kaldes Thorsteins kjørkjø og antoges for at være levninger af
en gammel kirke. Ifølge undersøgelser af hr. I. Ross skal dog murene —
langmurene er 31 å 32 m. lange — ikke være ruiner af en gammel kirke, men
snarere af et skibsnøst. Vandet maa i saa fald den gang have gaaet høiere
op end nu.
Valvatne. Skyld 16.39. De største brug 8.20 og 6.96.
Valvatne var i fortiden beboet af adelsmænd og eiedes i det 16de
aarhundrede af Erik Ormssøn (Orm), der var gift med Kristina Thorsteinsdatter,
en ætling af Svale Jønssøn Smør og datter af en Thorstein til Vatne og
Valvatne. Disse gaarde blev herigjennem tilbragt den Ormske familie.
Efter Erik Ormsøns død (1564) gik gaarden over til datteren Elina
Eriksdatter, der skriver sig til Valvatne og Lokne, senere til Kjerland i
Kvinnherred. Hun var gift med Jon Gautesøn til Sveen i Finaas og døde 1609.
Siden gik den over til Elinas broderdatters æt, den fra Danmark inflyttede
familie Orning. I 1665 tilhørte den admiral Orning, der brugte den som
avlsgaard under Vatne.
Kaarevik (skibredet hed i midten af det 15de aarhundrede
Karavxka skipreida). Skyld 5.53, ét brug, er for- tiden
soren-skrivergaard.
Ved Kaarevik vokser der pragtfulde linde og hestekastanier. Her
indtog skotterne fordum trælast.
Eld øen. Skyld 10.17. Største brug 5.08.
Fra begyndelsen af det 16de aarhundrede dreves der fra Hordaland en
betydelig trælasthandel med skotterne, der afhentede trælasten i egne skuder.
Paa Stordøen anlagdes der af hensyn til denne handel et toldsted i
Eldø-sundet, Søndhordlands toldsted kaldet, hvor klarering foregik, uden at Bergen
blev anløbet. Toldstedet var alt anlagt 1631. Ved dette ansattes en
toldkontrollør og to udhavnsbetjente, den ene paa Folgerøen i det nordlige, den
anden paa Tjærnagelen i det sydlige indløb til toldstedet. Under toldstedet
hørte 36 ladepladse, hvoraf de 32 for trælastudskibning, de fire for
hummerudførsel. Den sidste næringsvei opkom i slutningen af det 17de aarhundrede;
hollænderne, de eneste, som drev denne handel, afhentede hummeren i »skibe
med brønde», de saakaldte hummerbuyser.
Paa grund af den storartede smugling og snighandel, her foregik, blev
toldstedet nedlagt ved plakat af 12te september 1753.
Horneland. Skyld 22.11. De to største brug 8.23 hver.
Diviken, paa vestsiden af øen. Skyld 7.22. Største brug 6.41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
